Solfaktor official logo
Panoramaudsigt over stranden og havet i Torrevieja på Costa Blanca i Spanien.

Fly + Hotel

Kun hotel

Budget

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Torrevieja

Torrevieja er en by på Costa Blanca ved Middelhavet i Spanien. Byen ligger ca. 45 km syd for Alicante i Valencia-regionen. Det er et meget attraktivt rejsemål, som tiltrækker mange turister hvert år, især på grund af den varierede kystlinje, der er ca. 20 kilometer lang. Torrevieja kan friste med et livligt byliv med en hyggelig strandpromenade, og der er gode muligheder for fantastiske naturoplevelser i de nærliggende områder.

Tag hele familien med på en rejse til Torrevieja og nyd sol og strand på de flotte sandstrande, spændende attraktioner og en livlig strandpromenade. 

Bestil en billig rejse til Torrevieja og rejs trygt med Solfaktor!

Udsigt over en af de dejlige sandstrande i Torrevieja på Costa Blanca

Udsigt over en af de dejlige sandstrande i Torrevieja på Costa Blanca

Attraktioner og aktiviteter i Torrevieja

Strandlivet i Torrevieja er et trækplaster for mange turister. Her finder du en cirka 20 km lang kyststrækning langs det fantastiske Middelhav med alt fra lavvandede, familievenlige strande til små, stenede bugter og naturlige klippeformationer.

De mest populære strande ligger som perler på en snor med La Mata-stranden, Cabo Cervera-stranden, Los Locos-stranden, Los Naufragos-stranden og Ferris-stranden. På alle strandene er der moderne faciliteter, et godt udvalg af strandbarer og spisesteder samt mange vandsportsaktiviteter. Der er også familievenlige faciliteter på strandene med legeplads til børn, toiletter og brusere. I højsæsonen er der livligt fra morgen til aften langs strandpromenaden med aftenmarked, musik og kulturliv.

Området omkring Torrevieja er kendt for sin saltproduktion, og i centrum finder du saltmuseet, som giver indsigt i den vigtige rolle, salt har spillet for byen. Du kan også besøge naturreservatet, Parque Natural de las Lagunas de la Mata y Torrevieja, som ligger lige ved byen. Her er der to saltlaguner med et farvespil i rosa og grønt, og stedet er et vigtigt habitat for blandt andet flamingoer, hvilket indbyder til flotte naturoplevelser.

Torrevieja er et godt udgangspunkt for en aktiv ferie i Valencia-regionen. Der er flere kyststier, som er velegnede til både vandre- og cykelture, og som byder på en flot udsigt over kystområdet Costa Blanca og byens vartegn, fyrtårnet, Faro de Cabo Cervera. Der ligger også et stort vandland i Torrevieja med mange faciliteter og aktiviteter for hele familien.

Golf er en populær aktivitet blandt mange turister, og du finder mange flotte golfbaner i nærheden af Torrevieja.

Udsigt over den dejlige La Mata-strand i Torrevieja på Costa Blanca

Udsigt over den dejlige La Mata-strand i Torrevieja på Costa Blanca

Hvornår er det bedst at rejse til Torrevieja?

Sommeren er højsæson i Spanien og det er tiden, hvor flest turister besøger Torrevieja. I denne periode kan temperaturen overstige 30 grader, hvilket inviterer til skønt strandliv, og der er mange arrangementer og et pulserende folkeliv på strandene og i byen. Det er perioden med de højeste priser, så det er en god idé at bestille fly og hotel i god tid for at sikre sig den bedste pris.

Middelhavsklimaet på Costa Blanca gør, at du også kan nyde behagelige temperaturer om foråret og efteråret. I disse perioder er der ideelle forhold for udendørsaktiviteter som for eksempel golf samt naturoplevelser i Valencia-regionen.

Vinteren er lavsæson med mindst turisme. Det er køligere og mere udsat for nedbør, men du kan stadig nyde solrige dage i Spanien om vinteren.

Prøv en ægte, smagfuld Valencia-paella med skaldyr

Prøv en ægte, smagfuld Valencia-paella med skaldyr

Madoplevelser og natteliv i Torrevieja

Madkulturen i Spanien står stærkt, og i Torrevieja kan du glæde dig til gode madoplevelser. Her finder du et godt udvalg af restauranter, der tilbyder traditionelle spanske retter, samt spisesteder med et internationalt præg. Den klassiske ret paella kommer fra Valencia-regionen, og du kan smage den med både grøntsager, kød eller skaldyr.

Byen har mange tapasbarer, som serverer småretter med lokale råvarer, og beliggenheden ved Middelhavet gør, at friske skaldyr spiller en stor rolle på mange restauranter. Det er værd at besøge det store indendørsmarked i byen, som tilbyder et stort udvalg af smagfulde råvarer og lokale produkter.

Nattelivet i Torrevieja er varieret og livligt. Her finder du et bredt udvalg af barer, pubber og natklubber med livemusik, DJ's, sportsbegivenheder og underholdning. Strandpromenaden bliver især livligt om sommeren med et pulserende folkeliv og mange populære barer og natklubber, der holder åbent hele natten.

Fly og hotel i Torrevieja

Du kommer nemt fra Danmark til Torrevieja. Der går direkte fly fra både Billund og København til den internationale lufthavn Alicante lufthavn (ALC)Costa Blanca, og flyveturen fra Københavns Lufthavn tager ca. 3 timer og 40 minutter.

Torrevieja ligger 45 km fra lufthavnen, og der går regelmæssigt ekspresbusser, som tager dig til busstationen i byen. Taxier er også tilgængelige lige uden for ankomsthallen i lufthavnen. Ønsker du at udforske mere af Spanien på egen hånd, langs Costa Blanca-kysten eller inde i landet i Valencia-regionen, kan du leje en bil.

Torrevieja har et bredt udvalg af hoteller. Rejsemålet passer både til børnefamilier, par, venner, eller hvis du rejser alene.

Du vælger selv, om du vil bestille hotel hver for sig eller bestille en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt lejebil inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din ferie til Torrevieja og Spanien!

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Torrevieja

Klik for at se kortet