Rejser til Thessaloniki

Thessaloniki er hovedstad i  Centralmakedonien i det nordlige Grækenland og er med omkring en million indbyggere landets næststørste by efter Athen. Den er kendt for sine gode shoppingmuligheder med et væld af modebutikker, caféer og restauranter, samt et pulserende natteliv. Her finder du Grækenlands største kirke, Agios Dimitrios og talrige museer, hvor du kan bruge mange timer på fordybelse i en spændende historie.

Du behøver ikke nødvendigvis lægge en fast plan for, hvad du skal se på rejsen, hvis du er spontan af natur. På en rejse til Thessaloniki får du således rig mulighed for blot at gå på opdagelse i de forskellige kvarterer, hvor der venter spændende oplevelser om næsten hvert hjørne. Thessaloniki er en by med masser af liv på alle tider af dagen, men især om aftenen. Særligt i Ladadika-kvarteret ved havnen indbyder de fodgængervenlige gader og pladser med et væld af butikker og spisesteder til slentreture.

Grækenlands kulinariske hovedstad

De skiftende folkeslag, som i tidens løb har hersket over byen, har sat deres spor — også kulinarisk. Holder du af lækre, nye madoplevelser på ferien, vil Thessaloniki derfor ikke skuffe. Placeringen ved havet på handelsvejen mellem øst og vest har gjort til en sand kulinarisk smeltedigel. Her lokker menuerne med retter, der har fået inspiration fra Asien, Balkan og resten af  Middelhavsregionen.

Når dagen går på hæld, kan det for eksempel varmt anbefales at søge ned til Aristotelous-pladsen er populært tæt ved kystpromenaden. Her ligger der rundt langs pladsen fortovsrestauranter side om side, hvor du kan nyde solens sidste glød over havet med din mad. Søg dog også gerne ud i de omkringliggende gader, hvor der også ligger mange hyggelige caféer og restauranter.

Aftenen behøver ikke slutte, når du har spist dig mæt i lækker mad. Thessaloniki er en universitetsby med over 100.000 studerende. De er med til at give Thessaloniki dens rige natteliv, der inkluderer hyggelige caféer, trendy natklubber, musikscener. Ligeledes er byen i løbet af året vært for adskillige festivaler, som altid er spændende at se nærmere på.

Udforsk verdensarv

Thessaloniki har en begivenhedsrig historie, som strækker sig flere tusinde år tilbage. Byen blev grundlagt i 316 f.Kr, og i 148 f.Kr blev den udnævnt til hovedstad i provinsen Makedonien efter romerne erobrede byen. I 1917 blev Thessaloniki ramt af en stor brand og store dele af byen blev ødelagt. Byen blev siden genopført i 1920’erne af en fransk arkitekt. I 1978 blev byen ramt af et jordskælv og restaureringen af byen har stået på siden.

Kultur og seværdigheder er der i rigt mål i Thessaloniki, som trods storbrand og jordskælv stadig har talrige monumenter og seværdigheder fra dens lange historie, hvoraf flere er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Den moderne græske folkesang rembetika opstod desuden her. Det er derfor oplagt at opleve denne charmerende tradition, når du rejser til Thessaloniki. Rundt omkring i byen er der flere steder, hvor du kan opleve både folkesang og få skønne musikoplevelser.

Er du mest historisk interesseret, er der også masser, du ikke må gå glip af i byen. Højdepunkterne omfatter Grækenlands største kirke, Agios Dimitrios, det hvide tårn ved havnepromenaden, som huser det Byzantinske Museum, der blot er ét af adskillige museer blandt de steder, du bør besøge på en rejse til Thessaloniki. Særligt det store og flotte arkæologiske museum er anbefalelsesværdigt.

Du skal naturligvis også sætte tid af til at udforske og mærke stemningen i den gamle bydel med de smalle, brostensbelagte gader og traditionelle huse, som du finder på højdedraget nord for det nuværende centrum. Denne bydel gik fri af den kraftige brand der i 1917 ellers ødelagde store dele af den historiske by.

Strande nær Thessaloniki

Der er ingen bystrande i Thessaloniki, men du kan dog nemt tage en bus fra centrum ud til en, hvis du trænger til lidt afkøling i sommervarmen. Vil du gerne kombinere storbyens mange tilbud med afslappende strandliv, er der i det hele taget gode muligheder for det på en billig rejse til Thessaloniki.

Nu til dags er der således mange, som netop rejser hertil for med det samme eller efter nogle dage at tage videre til for eksempel Halkidiki mod syd for at nyde en afslappende badeferie på en af halvøens mange smukke strande ved det azurblå hav. Det er da også oplagt at for eksempel starte ferien med et par dage i Thessaloniki, inden du søger mod badebyerne og de flotte strande på Halkidiki-halvøen længere mod syd eller ved Striminokos-bugten eller Kavala mod øst.

Udover udflugter til strande og badebyer, har du i Thessaloniki også et fint udgangspunkt for at besøge de mange interessante seværdigheder og attraktioner i det nordlige Grækenland som for eksempel den arkæologiske park Dion og Mount Olympus.

Transport

Der ligger en international lufthavn cirka 15 kilometer fra centrum, Thessaloniki Airport 'Makedonia', med forbindelser til Skandinavien hele året. Herfra kan du også flyve videre til flere græske øer samt Athen. Skal du rejse videre, sejler der desuden færger fra selve Thessaloniki til blandt andet Skopelos og Skiathos.

I selve Thessaloniki er det mest oplagt i de fleste tilfælde blot at bevæge sig rundt til fods eller med bybusser, som der er et fint netværk af. Det er desuden normalt nemt at praje en taxi. De senere år er cykler også blevet et mere almindeligt syn i gadebilledet, men cykelstier er stadig ikke udbredt, så vær forsigtig hvis du begiver dig ud på to hjul. Vil du ud til Blå flag-strandene ved Perea og Neoi Epivates, kan du i sommermånederne (maj - oktober) tage en vandbus, en såkaldt Karavakia. Turen, som tager omkring 50 minutter, er også en chance for at se Thessaloniki fra vandsiden.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Thessaloniki

Populære hoteller i Thessaloniki

Grækenland, Centrale Makedonien, Thessaloniki
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Nærmeste strand: ca. 15 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Centrale Makedonien, Thessaloniki
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Grækenland, Centrale Makedonien, Thessaloniki
  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant