
Fly + Hotel
Kun hotel
Yderligere søgemuligheder
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Rejsegaranti før, under og efter rejsen
Rejser til middelalderbyen Pitigliano
Vi anbefaler på det kraftigste, at du besøger denne charmerende og unikke by, som er bygget ind i klippen. Den er lille og hyggelig og har en myriade af fascinerende, brogede gader at udforske. I Pitigliano er der masser af etruskiske spor i byens arkitektur, og byen er også kendt for det fascinerende landskab, der omkranser byen.
Pitigliano karakteriseres af tufsten (en porøs bjergart bestående af rester fra vulkanske udbrud), og byens kendetegn er, at den er hugget ud af sten i bjergsiden. Med smalle gader og torve, natur og utallige gader forbundet i en fantastisk labyrint, kan en tur rundt i denne by næsten gøre dig svimmel. Den har dog to parallelle gader fulde af butikker, som de andre gader ligger omkring.
Det er virkelig en fantastisk oplevelse at vandre i gaderne her og opdage de mange interessante butikker, restauranter og caféer, der udmærket ved, hvordan de skal tilfredsstille sultne turister. På Piazza del Mercato kan du om onsdagen besøge et ugentligt marked i den nyere del af byen, og du finder også supermarked, hospital, apotek og andre nyttige butikker i dette område.

Idylliske Pitigliano i Toscana
Sommerarrangementer
I august og september er der masser af liv i byen med sommerfester og flag i gaderne, musik og dans på byens torve, underholdning for store og små i form af farverige hoppeborge, slikboder, vinfestival, foredrag og udstillinger af kulturel art. For ikke at tale om kulturnatten, hvor du i sommernattens måneskin har adgang til et af byens vartegn Palazzo Orsini. Resten af året er byen ret stille.
For vinelskere
Pitigliano er kendt for sin vintradition og arrangerer blandt andet sin egen vinfestival. På bakkerne omkring byen finder du flere vingårde, der er åbne for vinsmagning. Området er især kendt for hvidvinen Doc Bianco di Pitigliano, som fik DOC-status allerede i 1966 og produceres stadig i dag.
Lille Jerusalem
Mange af husene i Pitigliano bruges i dag som ferieboliger, især af italienere fra Rom. Byen har også en historisk jødisk arv og tiltrækker besøgende, der vil opleve synagogen og sporene efter det tidligere jødiske samfund. Selvom der ikke længere bor jøder her, har Pitigliano beholdt kælenavnet “Lille Jerusalem” siden 1400-tallet.

På tur langs de kendte stier "vie di cave" omkring Pitigliano i Toscana
Vie di cave
Omkring Pitigliano finder du de historiske stisystemer vie di cave, udgravet i tufsten af etruskerne. Disse dybe, smalle stier var længe byens eneste forbindelser til omverdenen og kan visse steder minde om korridorer med op til 20 meter høje vægge.
At vandre her er en speciel oplevelse med flere kilometer stier, spor efter gamle kærreveje og indslag af etruskiske gravsteder. I dalene nedenfor løber små floder, hvor du kan køle dig ned efter turen, men husk gode sko og rigeligt med vand.
Udflugter fra Pitigliano
Fra Pitigliano tager det en times tid at køre til kysten ved Orbetello og Albinia, hvor du finder børnevenlige, hvide sandstrande. I nærheden ligger også charmerende byer som Sovana og Sorano, samt Bolsenasøen hvor det er dejligt at bade.
Du kan også besøge vinbyen Scansano, og bjerget Amiata med små hyggelige landsbyer, eller de berømte varme kilder i Saturnia som er særligt stemningsfuldt at opleve om aftenen.
Oplev Pitigliano i Toscana
Hos os kan du vælge, om du kun ønsker at bestille hotel, eller en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt lejebil inkluderet.
Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Pitigliano i Italien.
Bestil en pakkerejse til Mantova og rejs trygt med Solfaktor!
Læs mere om:
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i Pitigliano



