Solfaktor official logo
En mand i en rød trøje med en kaffekop i hånden sidder på en bænk ved et bord. Han befinder sig sandsynligvis i en park omgivet af natur. Han sidder og læser på en laptop på bordet, og på bænken står en hvid rygsæk.

Fly + Hotel

Kun hotel

Budget

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Arbejd, hvor du vil

Arbejdslivet har ændret sig. Workcation er måske stadig et fremmedord, men betydningen af det begynder at blive mere og mere almindelig: en kombination af arbejde og ferie.

I dag er der flere og flere, der arbejder fra udlandet i kortere perioder. En forlænget weekend om foråret. En uge om efteråret. To uger om vinteren. Det er ikke ferie i traditionel forstand. Det er en periode, hvor du fortsætter med at passe dit arbejde, men gør det fra et andet sted. Du arbejder som regel om dagen og bruger eftermiddagen og aftenen på at udforske den by, du bor i. Det giver et lille afbræk fra hverdagen derhjemme, uden at du behøver at bruge feriedage.

De fleste tager på workcation alene, så det er nemmere selv at bestemme tempoet. Hvornår du har brug for at deltage i et møde, hvornår du vil besøge et museum, hvor du vil spise frokost, og hvornår du har lyst til en pause i hotellets wellnessafdeling.

I denne artikel finder du fire håndplukkede hoteller, der er perfekte til dig, som rejser alene og gerne vil kombinere arbejde og ferie. Alle tilbyder gode arbejdsfaciliteter, en rolig atmosfære og kort afstand til kulturelle oplevelser, men på fire forskellige rejsemål.

På den måde kan du nemt vælge, hvad du har mest lyst til at opleve på din næste arbejdsferie.

Hvor skal du bo?

Det afhænger af, hvilken by du gerne vil besøge, og hvad du har brug for, for at arbejdsdagen fungerer uden for kontoret.

  • Vælg Inspira Santa Marta i Lissabon i Portugal, hvis du ønsker en grøn og produktiv arbejdsferie tæt på byens mest eksklusive kvarter.
  • Vælg Veintiuno Emblematic Hotels By Airnest på Gran Canaria på De Kanariske Øer, hvis du vil kombinere arbejde og ferie med sol i vinterhalvåret og et pulserende byliv.
  • Vælg Mamaison Hotel Le Regina i Warszawa i Polen, hvis du vil have mest for pengene på en arbejdsferie og et fuldendt spaområde efter arbejdsdagen.
  • Vælg Metropolitan Boutique Hotel i Krakow i Polen, hvis du vil have den perfekte balance mellem en rolig arbejdsplads og en livlig by.

Du kan se hotellerne i højre side af skærmbilledet.

En forretningskvinde klædt i grå jakke, grå bukser og højhælede sko ankommer til et hotelværelse, mens hun taler i mobiltelefon.

Når du ankommer til hotelværelset, og der står arbejde øverst på dagsordenen, er det rart at vide, at vores udvalgte hoteller opfylder netop dette behov.

Inspira Santa Marta i Lissabon i Portugal:

Ønsker du en grøn og produktiv ferie kombineret med arbejde tæt på Lissabons mest eksklusive kvarter? Så er Inspira Santa Marta det perfekte valg.

Inspira Santa Marta er et 4-stjernet boutiquehotel, der ligger i Santo António-distriktet i Lissabon. Du er kun få minutters gang fra den centrale gade Avenida da Liberdade og metrostationen Marquês de Pombal, og Lissabon Internationale Lufthavn ligger kun 20 minutter væk i bil.

Hotellet er perfekt indrettet til at kombinere arbejde og ferie. Det består af 89 værelser, som alle er indrettet efter feng shui-principper og udstyret med funktionelle skriveborde, bærbar-værdiboks og gratis, hurtigt wi-fi. Bygningen har lydisolerede vinduer, som effektivt holder byens støj ude. Derudover har du adgang til et døgnåbent businesscenter med moderne konferencefaciliteter.

Når du ønsker en pause fra arbejdet, kan du besøge hotellets wellnessafdeling, som byder på sauna, jacuzzi, dampbad og fitnessrum. Hotellets restaurant er certificeret glutenfri og serverer et moderne middelhavskøkken baseret på økologiske råvarer.

Bedste rejsetidspunkt: marts til maj og september til oktober for behagelige temperaturer på omkring 20-25 grader. I disse perioder undgår du den intense sommervarme og de største turistmængder.
Obs! Hotellet ligger i et urbant område, så i weekenderne kan der forekomme en smule støj fra gaderne.

Du kan se hotellerne øverst i højre side af skærmbilledet.

Et hotelværelse med to hvide senge og en "trappeafsats" under to ovenlysvinduer, som giver masser af lys i værelset.

På hotellet Inspira Santa Marta i Lissabon kan du både ligge i sengen, sidde ved skrivebordet eller under vinduerne, når du skal arbejde

Veintiuno Emblematic Hotels By Airnest i Las Palmas på Gran Canaria

Er du en digital nomade, der gerne vil kombinere arbejde og ferie med kort afstand til et pulserende byliv? Så er Veintiuno Emblematic Hotels By Airnest et oplagt valg.

Veintiuno Emblematic Hotels By Airnest er et prisbelønnet 4-stjernet boutiquehotel beliggende i en rolig gågade i det historiske Vegueta-distrikt i Las Palmas. Her er du midt i byens kulturelle hjerte, med Veguetas brostensbelagte gader, museer, hippe caféer og tapasbarer. Afstanden til Gran Canaria Lufthavn er omtrent 20 minutter.

Hotellet er ideelt til en solo workation på Gran Canaria. Det er et adult-only hotel, hvilket gør, at atmosfæren er præget af fred og ro, med kun 11 unikke værelser i en historisk restaureret bygning fra 1780. Værelserne har originale trægulve og nordisk design og er udstyret med skrivebord og gratis højhastigheds-wi-fi.

Når du ønsker en pause fra arbejdet, kan du bevæge dig op på hotellets fantastiske tagterrasse. Her finder du en udendørs pool med panoramaudsigt over Santa Ana-katedralen og den gamle bydel samt en velassorteret bar, der fungerer ved, at du selv mikser dine drinks. Flere gæster fremhæver den perfekte start på dagen med à la carte-morgenmad på tagterrassen.

Bedste rejsetidspunkt: oktober til april. Gennem hele vinteren ligger temperaturen på mellem 20-23 grader. Las Palmas er blevet et af Europas største samlingspunkter for digitale nomader, der flygter fra den nordiske vinter til fordel for et stort, internationalt netværk.

Hotellet Veintiuno Emblematic Hotels By Airnest i Las Palmas på Gran Canaria. Værelserne er holdt i hvidt. I det nærmeste værelse ser vi et skrivebord i træ på højre side, hvorfra der er en åben indgang til soveværelset. Der ser vi en hvid dobbeltseng med røde puder på.

Find hjemmefølelsen, når du arbejder på hotellet Veintiuno Emblematic Hotels By Airnest i Las Palmas på Gran Canaria

Mamaison Hotel Le Regina i Warszawa i Polen:

Arbejde og ferie i en af Europas billigste storbyer med kort afstand til en historisk bykerne? Så er Mamaison Hotel Le Regina det perfekte valg.

Mamaison Hotel Le Regina er et eksklusivt 5-stjernet boutiquehotel, som ligger i et historisk 1700-tals palads i Nowe Miasto (New Town) i Warszawa. Hotellet ligger tilbagetrukket i et roligt kvarter uden meget gennemkørende trafik, men alle Warszawas største attraktioner ligger kun 5 til 10 minutters gang derfra. Afstanden til Warszawa Chopin Lufthavn er omkring 20 minutter i bil.

Forholdene er helt i top til en produktiv arbejdsferie på Mamaison Hotel Le Regina. Hotellet har to fuldt udstyrede mødelokaler og et businesscenter, og de rummelige værelser har gode skriveborde, behagelige siddeområder og lynhurtigt, gratis wi-fi. Når arbejdsdagen er omme, kan du lade batterierne op i et luksuriøst wellnessområde med opvarmet indendørs pool, sauna og et bredt udvalg af spabehandlinger. Restauranten La Rotisserie serverer prisvindende polske og internationale retter, og aftenen kan rundes af i den charmerende lobbybar foran den åbne pejs.

Warszawa er blevet en af Europas absolut bedste byer for digitale nomader, som ønsker høj livskvalitet for pengene. Her koster restaurantbesøg en brøkdel af, hvad du betaler i byer som Lissabon eller Paris, hvilket gør, at det danske budget rækker langt.

Bedste rejsetidspunkt: maj til oktober byder på lange, varme sommerdage. September og oktober er også skønne måneder takket være det milde, polske efterår.

Hotellerne ser du øverst i højre side af skærmen.

Billedet er fra pool- og spaafdelingen på Mamaison Hotel Le Regina i Warszawa i Polen. Nærmest ser man en sofa og tre liggestole på et hvidt flisegulv under tag, som fortsætter i buegange ud mod poolen.

Fra pool- og spaafdelingen på Mamaison Hotel Le Regina i Warszawa i Polen. Også her kan man sætte sig med sin bærbare.

Metropolitan Boutique Hotel i Krakow i Polen:

Ønsker du en produktiv og inspirerende arbejdsferie i en af Europas mest charmerende kulturbyer? Så er Metropolitan Boutique Hotel det perfekte valg.

Metropolitan Boutique Hotel er et elegant 4-stjernet boutiquehotel, der ligger i en rolig sidegade i det trendy jødiske kvarter Kazimierz i Krakow. Hotellet har 59 værelser og har til huse i en smukt renoveret 1800-talsbygning med blot få minutters gang til hippe caféer, kunstgallerier og restauranter. Afstanden til Krakow Internationale Lufthavn er omkring 25 minutter i bil.

På Metropolitan Boutique Hotel kan du leve som en digital nomade. Hotellet har to egne mødelokaler og et businesscenter, og værelserne byder på gode skriveborde, lydisolerede vægge og lynhurtigt, gratis wi-fi. Et tip, hvis du ønsker fuldt fokus, er at bede om et værelse, der vender ind mod hotellets rolige gårdhave, hvor du er helt afskærmet fra udefrakommende lyde.

Du har adgang til fitnessrum, og hotellets restaurant serverer moderne fusionsmad. Om sommeren forvandles den grønne gårdhave til en afslappende oase med udendørsservering. Beliggenheden er hotellets absolut største styrke for solorejsende. Du bor midt imellem to af Krakows unikke bydele og kan vælge stemning efter dagsform.

Priserne på restauranter og transport i Krakow ligger på omkring 40-60% af danske priser, hvilket gør Krakow til en af Europas mest omkostningseffektive byer.

Bedste rejsetidspunkt: april til oktober. Maj og september udmærker sig som de klart bedste måneder med behagelige temperaturer, lange dage og betydeligt færre turister.

Hotellerne ser du øverst i højre side af skærmen.

Billedet er fra en suite på Metropolitan Boutique Hotel i Krakow i Polen. Et stort, luftigt værelse med højt til loftet, hvor dobbeltsengen står op ad en væg midt i rummet. Der er placeret to komfortable lænestole til venstre ved to høje vinduer.

Det bliver næppe et bedre hjemmekontor end dette på Metropolitan Boutique Hotel i Krakow i Polen.

Klar til din første arbejdsferie?

Hvad enten du drømmer om varme forårsdage i Lissabon, Las Palmas' solrige vinter eller billig og historisk charme i Warszawa og Krakow, findes der en mulighed for dig, der vil kombinere arbejde og ferie.

Alle hotellerne i denne artikel tilbyder en rolig atmosfære til fordybelse og koncentreret arbejde i dagtimerne, businessfaciliteter til længere møder og en beliggenhed, der giver dig kort afstand til et pulserende byliv, når arbejdsdagen er omme.

Husk at nyde dagene. Gå ud om aftenen og oplev stemningen, om det så blot er på en lille gåtur i en hyggelig gade. Nyd en god morgenmad, inden du sætter dig for at arbejde. Forkæl dig selv med en skøn spabehandling efter en lang arbejdsdag.
Workcation er en af de bedste måder at udforske en ny by på, uden at bruge feriedage. Du får et afbræk fra hverdagen derhjemme og bliver inspireret på måder, du normalt ikke gør.

Du kan også se hotellerne lige herunder.

Udvalgte hoteller

Dette hotel med en varm atmosfære ligger lige ved siden af Krakows jødiske og i dag trendy bydel Kazimierz. Hotellet er stilfuldt og har en hyggelig restaurant, som blandt andet serverer lokale retter.

Her bor du lige i udkanten af den gamle bydel i Warszawa og tæt på floden Wisła. Mamaison Hotel Le Regina Warsaw er et populært og stilfuldt hotel med en behagelig atmosfære, høj komfort og fremragende service.

Rating bubble
9,3

Fremragende

Bæredygtighed og feng shui er de to grundpiller i Inspira Santa Martas koncept. Her bor du samtidig i den mere rolige del af Avenida da Liberdade i Lissabon. Hotellet har en bar, et brasserie samt et mindre wellnessområde.

Et voksenhotel i den historiske del af Las Palmas på Gran Canaria. Beliggende i gåafstand til seværdigheder og restauranter. Nyd en god lang morgenmad og slap af i poolen på tagterrassen.