Solfaktor official logo
Den lille historiske by Ronda ligger på toppen af stejle, røde klippevægge.

Fly + Hotel

Kun hotel

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Andalusien med historie, flamenco, sol og kultur

En rejse til Andalusien og det sydlige Spanien er et fantastisk rejsemål for dig, der ønsker at opleve autentisk spansk kultur, rig historie, flamenco og naturskønne landskaber. Her kan du nyde strandlivet på det velkendte Costa del Sol, gastronomiske madoplevelser og udforske regionens imponerende arkitektur og verdensberømte attraktioner, som blandt andet i Sevilla og Granada.

Nedenfor kan du læse flere rejsetips til Andalusien. Om hvor du kan bo, og hvad du kan opleve i Andalusien.

Rejs trygt med Solfaktor og bestil billige pakkerejser til Andalusien.

Her ser du vores lavpriskalender for Andalusien. Hvis du trykker dig videre på destinationerne helt til venstre, vil du få flere tilbud på konkrete rejsemål i det område, du vælger. Hvis du trykker direkte på måneden, vil du få tilbud på konkrete datoer.

Hvornår er det bedst at rejse til Andalusien?

Klimaet i Andalusien er subtropisk og regnes for at være det varmeste i Europa. Du kan rejse til Andalusien året rundt, men temperaturen vil variere afhængigt af, hvor i regionen du befinder dig. Der er kolde vintre og varme somre i indlandet og bjergområderne, mens der langs kysten er varme somre og milde vintre. Noget, der blandt andet har gjort, at Costa del Sol er et meget populært område.

Rejser du til Andalusiens kyst for sol og strand, er højsæsonen om sommeren mellem juni og august. Her er der mange turister og højere priser. Det kan blive meget varmt i denne region i Spanien om sommeren, og i indlandet kan du opleve temperaturer på op mod 40 grader. Langs kysten er det ikke lige så varmt.

Ønsker du at rejse til Andalusiens indland, er foråret og efteråret fantastiske tidspunkter at holde ferie på. Her kan du nyde det naturskønne landskab, behagelige temperaturer og færre turister. Både om efteråret og foråret er der mange festivaler og kulturelle begivenheder i regionen for dig, der ønsker at opleve den andalusiske kultur.

Fra december til februar er det koldt og ofte sne i indlandet og i bjergområderne i Andalusien. Langs Costa del Sol og Costa de la Luz derimod kan det stadig være behageligt og solrigt om vinteren.

Andalusien som rejsemål

Andalusien er en region i det sydlige Spanien, mellem bjergkæden Sierra Morena og Middelhavet, og dækker næsten hele det sydlige Spanien. Regionen grænser mod vest op til Portugal og mod syd til den britiske kronkoloni Gibraltar. Andalusien består af otte provinser: Almeria, Granada, Malaga, Jaen, Cordoba, Sevilla, Cadiz og Huelva. Disse provinser har også byer med samme navn. Andalusien er Spaniens mest befolkede region med over 8,4 millioner indbyggere.

Du løber aldrig tør for oplevelser på en rejse til Andalusien. Fra den mægtige regionshovedstad Sevilla i vest til den smukke ørkenby Almeria i øst finder du rig kultur, historiske seværdigheder og mindeværdige aktiviteter. Der er også mange, der ønsker at nyde den solrige spanske kyst på en ferie i Andalusien. Den mest kendte kyststrækning er Costa del Sol, men det smukke Costa de la Luz følger tæt efter. En rejse til Andalusien passer lige godt til familier med børn, en romantisk ferie for to, en rejse med venner, en ferie alene eller en aktiv ferie.

Paladset Alhambra ved Granada i Andalusien ses i forgrunden af en bjergformation, omgivet af frodig natur

Paladset og turistattraktionen Alhambra ved Granada i Andalusien

Andalusien er fødestedet for meget af det, som mange i dag betragter som typisk spansk. Såsom tyrefægtning, flamenco og tapas. Her kan du blandt andet opleve smuk maurisk arkitektur fra den 800 år lange periode, hvor maurerne havde herredømmet i Andalusien. Det mest berømte bygningsværk fra maurertiden er den verdensberømte mauriske fæstning og palads Alhambra i Granada. Alhambra er på UNESCO's verdensarvsliste og er en af Spaniens største turistattraktioner.

Strande i Andalusien

Andalusien er kendt for sine smukke strande og kystlandskaber, og der er et bredt udvalg af strande for enhver smag. Uanset om du vil bade og solbade i rolige omgivelser, eller om du ønsker mere strandliv og vandsportsaktiviteter, vil du finde noget, der passer til dig på en rejse til Andalusien.

På Costa del Sol finder du populære feriesteder som Benalmadena, Fuengirola, Marbella, Malaga og Torremolinos. Med både roligere bugter og større sandstrande med mange faciliteter. Midt imellem Malaga og Almeria ligger sandstranden La Herradura. Den er populær for dig, der ønsker vandsport og faciliteter, og her ligger der flere strandrestauranter langs hele strandpromenaden.

Vest for Costa del Sol finder du kystlinjen Costa de la Luz. Hjemsted for den populære strand Playa Valdevaqueros, en strand der er populær blandt surfere. Både denne og stranden Playa de Los Lances finder du lige ved byen Tarifa. Også ved det populære Cadiz og El Rompido ligger de flotteste strande på stribe.

Seværdigheder i Andalusien

Andalusien er et eldorado for kultur og historie, men hvis du vil nå at opleve flere af disse spektakulære seværdigheder, arkitektur og smukke byer, vil vi anbefale en lejebil. Især byer som Granada, Sevilla, Cordoba og Cadiz byder på storslåede monumenter og historiske attraktioner, men der er også afstande imellem dem, og derfor kan en lejebil være et godt tip.

Læs mere her om bilferie, hvor du blandt andet finder et eget kapitel om Andalusien.

I Granada ligger det verdensberømte palads Alhambra med imponerende arkitektoniske detaljer og smukke haver. Det er et af Spaniens mest ikoniske og velbevarede monumenter og står på UNESCO's verdensarvsliste.

Regionshovedstaden Sevilla byder på en pulserende stemning med smukke parker og et livligt natteliv. Her kan du besøge den største gotiske katedral i verden, det kongelige palads Alcázar og Giralda-tårnet. Gå en tur langs floden Guadalquivir og nyd en afslappet eftermiddag i Maria Luisa-parken.

Smukke Plaza España i Sevilla med maurisk mosaik, vandspejl, små broer og en stor bygningsmasse under en skyfri himmel

Plaza España i Sevilla, Andalusien

Smukke Córdoba var tidligere et af Europas største kulturelle centre, og den historiske gamle bydel står på UNESCO's verdensarvsliste. Nogle af de største attraktioner i byen er Mezquita, som er en kombineret katedral og moské. Fæstningen, Alcázar de los Reyes Cristianos, er absolut også et besøg værd på en rejse til Andalusien.

Den smukke kystby Cádiz er en af de ældste byer i Europa og byder på en rig historie, der strækker sig helt tilbage til fønikerne. Her finder du en blanding af forskellige arkitektoniske stilarter, og nogle af de største attraktioner i byen inkluderer den gamle bymur, Catedral de Cádiz, El Puerto de Santa María og de romerske ruiner Baelo Claudia. Cádiz er desuden kendt for den berømte tapaskultur og flamenco, samt en af de største karnevalsfejringer i Spanien. Her kan du opleve parader med kostumer, musik, dans og flere festivaler og arrangementer årligt.

Aktiv ferie i Andalusien

Der er et bredt udvalg af oplevelser og aktiviteter til dig, der søger en aktiv ferie i Andalusien. Er du glad for vandsportsaktiviteter, kan du for eksempel prøve kræfter med windsurfing eller kiteboarding i Tarifa og langs hele kysten mod Cádiz.

Cyklister vil også elske landskabet i Andalusien. Her kan du cykle langs nedlagte jernbanelinjer, kaldet Vías Verdes, som er reserveret til cyklister og vandrere. Garganta del Chorro er et populært sted for klatring med sine utrolige klippeformationer og den hævede bro El Caminito del Rey, som betyder "kongens lille sti".

Nerja er en lille historisk by på Costa del Sol. Kystlinjen her er noget af det smukkeste i området med flere dejlige, små og store strande omkranset af klipper. Nerja er stedet for windsurfing og sejlads, ved siden af strandlivet.

Rejser du til Andalusien med børn, er det for eksempel spændende at komme på hvalsafari i Tarifa. Du finder også flere forlystelsesparker som Tivoli World i Benalmádena og Bioparc i Fuengirola på Costa del Sol, samt Isla Mágica i Sevilla.

Naturoplevelser i Andalusien

For dig, der ønsker at opleve Andalusiens smukke natur og landskab, er Sierra Nevada, lige syd for Granada, et fantastisk sted at besøge. Her finder du den højeste bjergkæde på Den Iberiske Halvø, Mulhacén. Dette er et fantastisk sted til udendørsaktiviteter som vandreture og cykling, samt skiløb om vinteren. Du finder også en række nationalparker, herunder Coto Doñana, mellem Cádiz og Huelva, og Sierra de Grazalema, omkring halvanden time i bil nord for Marbella og 15 minutter fra Ronda.

For dig, der gerne vil opleve det landlige og autentiske Andalusien på din ferie, bør du besøge de maleriske landsbyer i Alpujarras-området. Den historiske landsby Ronda, en times tid nord for Marbella, er også et besøg værd. Den ligger på et plateau over en imponerende kløft med en majestætisk udsigt. Ronda har en rig historie, der går helt tilbage til romertiden, og flere berømte attraktioner, som er værd at opleve.

Billedet viser broen Puente Nuevo Bridge i byen Ronda, som er konstrueret til at forbinde de to dele af byen over den dybe kløft El Tajo. Byen ligger på toppen af stejle klippeformationer.

Broen Puente Nuevo Bridge i byen Ronda, i regionen Andalusien

Madoplevelser og natteliv i Andalusien

En rejse til Andalusien byder på storslåede madoplevelser. Regionen er kendt for sin rige mad- og drikkekultur, og her kan du nyde både spansk serranoskinke, frisk fisk og skaldyr samt traditionelle retter som gazpacho og paella. Andalusien er fødestedet for tapas, så den berømte tapaskultur står stærkt i hele regionen og har spredt sig til hele Spanien og langt ind i Europa.

Maden nydes altid med noget godt i glasset på ferie i Andalusien. Her finder du flere verdensberømte vine og sherry. Fra blandt andet Jerez de la Frontera eller den tørre fino-version, som er en andalusisk favorit. Du kan heller ikke undgå at nyde et glas forfriskende sangria på rejse til Andalusien og Spanien.

Nattelivet i Andalusien er størst i Sevilla og Malaga, og her finder du mange barer og klubber, der holder åbent til langt ud på natten. Flamenco fylder også meget i regionen, så du kan opleve feststemning med både livemusik og flamenco-optrædener i flere af Andalusiens større byer. Ønsker du at opleve den lokale feststemning, er der også mange festivaler og begivenheder i Andalusien. For eksempel afholdes Feria de Abril i Sevilla (i april) og Feria de Agosto i Malaga (i august) årligt med gadefest, dans og musik.

Fly og hotel i Andalusien

Den nemmeste måde at komme fra Danmark til Andalusien på er med direkte fly til Malaga. Du kan rejse fra både Billund og København året rundt, og flyvetiden er ca. 3 timer og 50 minutter fra Københavns Lufthavn til Malaga internationale lufthavn (AGP). Det er også muligt at flyve til Sevilla internationale lufthavn (SVQ) med mindst én mellemlanding. Du kan vælge, om du ønsker at bestille fly og hotel separat eller bestille en rejse, der inkluderer fly, hotel og eventuelt lejebil.

Du kommer nemt fra Malaga til andre steder i Andalusien. Der er et veludbygget vejnet samt alternativer som tog og bus. Mange vælger også at have lejebil for at udforske regionen på egen hånd.

Der er et bredt udvalg af overnatningsmuligheder på en rejse til Andalusien. Her finder du alt fra luksuriøse hoteller, all-inclusive hoteller, små boutique-hoteller, prisvenlige gæstehuse og ferielejligheder. I storbyerne Malaga og Sevilla kan du vælge mellem hoteller i alle prisklasser, og her kan du bo i kort afstand til seværdigheder og aktiviteter. Det kan godt betale sig at bestille i god tid for at sikre sig de bedste tilbud på hotel. Ønsker du at rejse til Andalusien på sol- og badeferie, finder du et stort udvalg af resorts, hoteller og feriehuse på Costa del Sol.

Uanset hvad du ønsker for din ferie til Andalusien og Spanien, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ. Sådan kan du planlægge din sommerferie med Solfaktor.


Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Andalusien

Andalusien er kendt for flamenco, maurisk arkitektur, tapas og smukke, solrige strande langs Costa del Sol. Regionen byder også på bjergområder og historiske byer, som tiltrækker mange turister.

Ja, Malaga ligger i Andalusien og er en af regionens største byer.

Nogle af de største og mest kendte byer i Andalusien er Sevilla, Málaga, Granada, Córdoba og Cádiz. Regionen har også mange mindre historiske byer og landsbyer.

Andalusien har omkring 8,5 millioner indbyggere, hvilket gør den til en af de mest folkerige regioner i Spanien.
Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Andalusien som rejsemål

Klik for at se kortet