Rejser til La Caleta

La Caleta er en lille og charmerende fiskerlandsby på den sydvestlige kyst af Tenerife. Byen er kendt for sine maleriske gader, dejlige strande og sin rige kultur. Den er et ideelt rejsemål for dig, der søger en afslappende ferie, men også ønsker at opleve en autentisk og traditionel spansk by.

I selve La Caleta er der en lille strand med groft sand og sten, hvorfra du kan tage en dukkert i det azurblå hav. Der er desuden flere og større strande på sydsiden af byen ned mod det populære ferieområde Costa Adeje, hvor du kan nyde afslappende stunder ved vandet. 

Nu til dags får turismen langsomt  større og større betydning for økonomien i den lille, traditionelle fiskerby. Byens oprindelige sjæl fornægter sig dog ikke. Der er således mange restauranter langs den fine kystpromenade, hvor du kan nyde friskfanget fisk og andre lokale delikatesser. La Caleta er faktisk blevet kendt for at have nogle af de bedste fiskerestauranter på Tenerife.

Får du lyst til en mere livlig aften i byen, end du finder på barerne i La Caleta, er der udover føromtalte Costa Adeje heller ikke langt til større feriebyer som Playa de las Americas og Los Cristianos.

Der er nogle få indkøbsmuligheder i La Caleta. Har du brug for at handle, kan du således få det meste i byens minimarkeder. Vil du shoppe for fornøjelsens skyld, er der dog flere butikker at vælge mellem i disse nærliggende, mere turistede nabobyer. Der er god offentlig transport, hvis du ikke har lejet en bil til ferien.

Attraktioner og udflugtsmål

Det er oplagt at bestille en af de billige rejser til La Caleta her hos Solfaktor, hvis du gerne vil bo i lidt mere fredelige omgivelser end der typisk er i de større feriebyer. Samtidig har du dog et godt udvalg af attraktioner inden for din rækkevidde.

En af de mest kendte attraktioner ved La Caleta er det store golfresort Costa Adeje Golf, som ligger lige uden for byen. Det er en imponerende 27-hullers golfbane, der er designet af den berømte golfspiller Severiano Ballesteros. Her kan du spille med en flot udsigt over Atlanterhavet og bjergene. Det er en unik golfoplevelse for både nybegyndere og erfarne spillere. Det er dog ikke den eneste mulighed, der er for at være aktiv på en rejse til La Caleta.

En anden spændende udflugtsmulighed på rejsen er således at besøge Teide National Park. Den er optaget på UNESCO's verdensarvsliste og et af de mest besøgte steder på Tenerife. Det er her du finder Spaniens højeste bjerg, Teide, som når op i en højde af 3.718 meter. Det er et fantastisk sted at udforske den spektakulære vulkanske natur på vandre- og cykeltur eller tage en tur med kabelbanen op på bjerget, hvor du kan nyde en betagende udsigt over hele øen.

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her

Hoteller i La Caleta