Solfaktor official logo
No Image

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Pernera

Pernera er en del af Cyperns måske mest populære ferieområde på det sydøstlige hjørne af øen. Her kan du nyde det azurblå hav og solrige klima på en perlerække af skønne strande. Den lille ferieby er ganske vist ikke et af områdets mest kendte rejsemål, men måske netop derfor er det især familier, som bestiller billige rejser til Pernera.

Udover lavvandede, børnevenlige strande skyldes dette således nok også, at der sammenlignet med Fig Tree Bay og Ayia Napa, som begge ligger inden for kort afstand, hersker en lidt mere fredelig atmosfære i Pernera. Når det er sagt, finder du også i Pernera stort set alt, hvad et feriehjerte kan ønske sig af restauranter, tavernaer og barer.

Selv om Pernera er en af de mere stille feriebyer i området, er der også her et vist natteliv. Hvis du vil slutte dagen af med en drink eller musik og måske en omgang karaoke, kan du det her.  Udvalget af gode spisesteder er desuden stort nok til at have noget enhver smag med alt fra kinesisk til og traditionelle cypriotiske meze på menuen.

Badeferie med oplevelser for hele familien

Der er i praksis ikke nogen klar adskillelse mellem Pernera og nabobyen Protaras, som ligger lige syd for. Faktisk kan du gå mellem de to ad den fine strandpromenade, som blev etableret for få år siden. Du kan derfor nemt få lidt variation i strandlivet, hvis du ønsker. Ja faktisk vil det være en skam, at rejse hertil og ikke nyde de skønne strande til fulde. Der er gode faciliteter og masser af aktivitetsmuligheder for både børn og voksne. Promenaden er også perfekt, hvis du blot vil jogge en morgentur eller nyde en aftenslentretur.

Nærmeste lufthavn ligger ved Larnaca, hvorfra det i bil typisk tager omkring 45-50 minutter at køre til Pernera. Har du planer om blot at dase i vandkanten hele ferien, kan du sagtens klare dig uden bil. Vil du udforske mere af Cypern, som er rig på spændende seværdigheder, er det dog en fordel at booke en lejebil allerede hjemmefra.

Du behøver dog ingen bil for at tage på en spændende udflugt ned til Cape Greco, landtangen længst mod syd. I sæsonen kan du tage på bådture, hvor I udforsker havgrotterne og de idylliske badevige rundt langs klippekysten.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Pernera