Rejser til Kairo

At rejse til Kairo, Egyptens hovedstad, byder på store oplevelser! Kairo er en meget stor pulserende metropol, der kombinerer historie, kultur og meget hektisk byliv med de storslåede pyramider, livlige basarer, storslåede museer og autentisk arabisk mad. Book en billig rejse til Kairo med Solfaktor!

Kairo som rejsemål

Kairo er hovedstaden og den største by i Egypten. Byen ligger ved den længste flod i Afrika, Nilen. Nilen splittes op i flere retninger et stykke efter Kairo og danner Nildeltaet, et frugtbart og for Egypten yderst vigtigt område, hvor en stor del af landets frugt og grøntsager dyrkes i den gode jord. Der bor over 15 millioner mennesker i hovedstadsområdet, hvilket gør Kairo til den største by i Afrika. Byen er et vigtigt kulturelt, politisk og økonomisk centrum, og Kairos gamle bydel er på UNESCO's verdensarvsliste. En rejse til Kairo er en rejse som vil tage dig tilbage til oldtiden men også til en højst levende nutid.

Du skal have visum for at rejse ind i Egypten, og det kan du søge om både online (turistvisum) eller på den egyptiske ambassade i København. Men det nemmeste er faktisk at få det klaret ved ankomst til landet. Det er en formalitet med nogle blanketter som skal udfyldes og et gebyr på 25 USD som skal betales kontant i USD eller euro. Hele processen tager måske et kvarter og så er du klar til at gå igennem paskontrollen. Valutaen i Egypten er egyptiske pund, men på nogle turiststeder er det også muligt at betale med dollars eller euro. De lokale kalder ofte pengene for "lira" eller "guinea"  og valutaen forkortes "LE". Dejligt forvirrende!

Attraktioner og aktiviteter i Kairo

Megapolen Kairo er kendt for sin lange historie og kulturarv, og der er mange imponerende ting at opleve i byen. Pyramiderne i Giza er nok den mest kendte attraktion, og stedet er en af de mest besøgte pladser på jorden - og der er mange gode grunder til det. Første gang du ser toppen af Kheops-pyramiden gennem det ørkendis, som ofte hersker her, ja så taber du sandsynligvis kæben.

Udforsk pyramiderne fra de tre faraoerne Khufu, Khafre og Menkaure, og naturligvis skal du også kigge nærmere på den nærliggende sfinks. Fra tid til anden kan man også få lov at gå ind i pyramiderne, men det er en varm og klaustrofobisk omgang.

Du kan også komme med på en kameltur rundt om pyramiderne. Hvis du besøger området om aftenen, kan du opleve et spektakulært lysshow, hvor historien om det gamle Egypten fortælles med lys- og lydeffekter. Dette anbefales at opleve, en stor oplevelse.

Tag til det egyptiske museum, som huser en imponerende samling af gamle egyptiske skatte. Blandt andet faraoniske gravskatte, mumier, kunst og ikke mindst genstande fra Tutankhamons grav, som kommer fra Kongernes Dal i Luxor. Du kan også opleve den gamle del af Kairo med verdenskendte moskeer og monumenter som Sultan Hassan-moskeen, Ibn Tulun-moskeen og Al-Azhar-moskeen. Sidstnævnte er faktisk også et af verdens ældste universiteter.Den historiske basar Khan El Khalili skal du absolut opleve. Den ligger også i den ældste del af Kairo.

Her vil du opleve en hektisk atmosfære med boder, der sælger krydderier, parfume, smykker, tekstiler, kunsthåndværk og souvenirs. Her er noget for alle - fra værktøj til antikke ure og undertøj.

Et besøg værd er også Citadellet, en imponerende middelalderfæstning som er på UNESCOs verdensarvsliste. Her ligger også den smukke Muhammed Ali-moské, som byder på en flot udsigt over byen.

Hvis du vil opleve noget natur (og det er der ikke så meget af i Kairo) er vores bedste bud at tage ud på vandet - tag med på en sejltur på Nilen. På et aften-Nile Cruise kan du nyde middag og underholdning og se en ofte magisk solnedgang over storbyens skyline. Du kan også tage en gåtur i den smukke bypark, Al-Azhar, som er kendt for sine grønne områder, mange blomster og flotte udsigt over byen.

Kairo er ikke en strand- og badedestination som Hurghada, men det er ofte muligt, at leje sig ind på et luksushotel over dagen for at nyde hotellets pool- og andre faciliteter. 

>> Læs mere om din ferie i Egypten her

>> Læs mere om din rejse til Rødehavet her

>> Læs mere om din ferie i Sharm el-Sheik her

Hvornår skal man rejse til Kairo?

Egyptens hovedstad har ørkenklima med varme somre og milde vintre. Vinteren betyder højsæson for turisme i byen, så i denne periode er der flere turister og  du kommer måske at stå i kø ved de største attraktioner. Fra december til februar ligger dagtemperaturerne på omkring 20 grader, men det kan blive ganske køligt om aftenen - helt ned til måske 10 grader. Vinteren er dog stadig det bedste tidspunkt at rejse til Kairo, hvis man vil udforske byens mange muligheder og undgå de højeste temperaturer.

Efterår og forår er gode tidspunkter at rejse til Kairo. I denne periode er det moderat varmt med temperaturer omkring 25-30 grader, og der er lidt færre turister end i højsæsonen. Sommeren i Kairo varer fra juni til langt ind i september, og temperaturerne kan ofte nå over 40 grader. Dette er en periode med stærk varme, især midt på dagen.

Mad, drikke og natteliv i Kairo

Kairo har alt, hvad du kan drømme om af mad, drikke, caféer og et natteliv, som er måske et hak mere intensivt, end hvad du troede. Byen har mangfoldig madkultur med en bred vifte af restauranter, caféer, gadeboder og markeder, der frister med forskellige smage og madoplevelser fra i princip hele verden. Der er naturligvis flest restauranter med traditionelle egyptiske retter som ta'ameya (falafel) og kofta (kødboller) men også mange internationale restauranter og fast-food kæder. Hvis du vil smage autentisk mad, kan  du også prøve de specialiteter og delikatesser, som tilbydes direkte på gaden. Spændende og ikke mindst meget meget billigt.

Husk at prøve traditionel arabisk kaffe eller myntete på en lokal café. Kairo er kendt for sine mange hyggelige caféer og tehuse, hvor man kan slappe af, nyde noget at drikke og en omgang vandpibe - og smage på lokale søde sager. Især i områder som Zamalek og Maadi finder du en række charmerende caféer og barer. Zamalek er en kæmpe ø midt i Nilen. Maadi er et forholdsvis moderne område med mange vesterlændinge.

Nattelivet i Kairo er varieret og livligt med et stort udvalg af natklubber og barer. Ofte byder DJ:en på en god blanding af lokal og international musik. Hvis du til kultur eller koncerter, er både opera, ballet og meget andet at opleve. Et tip: find en loungebar eller tagterrasse med udsigt over byen eller Nilen, nyd noget koldt at drikke og mærk følelsen af, at du befinder dig i Mellemøstens hovedstad.

Fly til og hotel i Kairo

Det er nemt at komme fra Danmark til Kairo. Der er direkte fly fra Kastrup, og fra Billund eller Aalborg kan du flyve via f.eks Paris, Frankfurt eller Wien. Cairo International Airport (CAI) ligger i Heliopolis-distriktet, 26 km nordøst for byens centrum. Flyrejsen til Cairo International Airport (CAI) fra Kastrup tager cirka 4,5 timmar.

Når du lander i Kairo, er der flere muligheder for at komme til dit hotel. Den mest bekvemme måde er med taxa, og du finder officielle taxaer uden for ankomsthallen. Et tip er at aftale en fast pris på forhånd - og accepter ikke det første tilbud du får!

Det tager ca. 30 minutter til Kairos centrum med taxa, afhængigt af  de aktuelle trafikale forhold. Der er også busforbindelser fra lufthavnen til forskellige dele af byen, og vælger du denne (billigere) løsning tager det ca. 50 minutter ind til centrum. Mange hoteller i Kairo tilbyder dog privat transferservice til deres gæster, hvor du bliver mødt af en chauffør med et skilt som kører dig direkte til dit hotel.

I Kairo finder du en enorm vifte af overnatningsmuligheder. Her finder du alt fra mindre boutiquehoteller til større  luksushoteller med mange faciliteter. Nogle hoteller i udkanten af byen ligner mere de store resorthoteller du kan finde ved Rødehavet, og nogle af dem er endda med all inclusive. Vælg, om du vil booke fly og hotel hver for sig, eller om du vil booke en pakkerejse med fly og hotel inkluderet. Uanset hvad som passer dig bedst, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din rejse til Kairo!

Rejser til Egypten

Læs mere om Egypten og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Egypten her

Hoteller i Kairo