Solfaktor official logo
Farverige koraller og fisk i Det Røde Hav i Egypten

Fly + Hotel

Kun hotel

Budget

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til det fantastiske Røde Hav

Det Røde Hav er en havarm, der adskiller Afrika fra Asien, og der er otte nationer, som har kystlinje mod havet. Mod syd står Det Røde Hav i forbindelse med Det Indiske Ocean via Adenbugten, og mod nord deler det sig i to grene, Akababugten i øst og Suezbugten i vest. Egypten har mange fantastiske rejsemål langs Rødehavet, som tiltrækker turister fra hele verden.

En rejse til Det Røde Hav indbyder til fantastisk strandliv, med et spektakulært undervandsliv og et paradis for vandsport! Her finder du mange kendte rejsemål med hvide sandstrande og krystalklart vand, som byder på både kitesurfing, dykning og snorkling. 

Bestil en pakkerejse til Det Røde Hav og rejs trygt med Solfaktor!

Her ser du priskalenderen for nogle af vores rejsemål i Egypten. Hvis du trykker direkte på måneden, vil du få tilbud på konkrete datoer.

Hvilke rejsemål er populære ved Det Røde Hav?

På Sinai-halvøen ligger kendte rejsemål som Sharm el-Sheikh og Dahab, og mod syd på vestkysten finder du skønne steder som Hurghada, El Gouna, Sahl Hasheesh, Safaga, Makadi Bay og Soma Bay. Længst mod syd finder du El Qoseir og Marsa Alam.

Det Røde Hav er et eldorado for strandliv kombineret med vandaktiviteter. Det marine økosystem i Det Røde Hav er unikt og forholdsvis uudforsket, og det krystalklare, turkisblå vand indbyder til dykning og snorkling blandt artsrige koralrev og farverige fisk. Her finder du også et bredt udvalg af vandsportsaktiviteter. Med stærke, stabile vinde er der perfekte forhold til windsurfing og kitesurfing langs hele kysten på din rejse til Det Røde Hav.

En ferie ved Det Røde Hav er lige velegnet til familier med børn, par og venner, der rejser sammen.

Hvordan er strandene ved Rødehavet?

Det Røde Hav er kendt for et fantastisk strandliv med gyldne, langstrakte strande og et væld af vandsportsaktiviteter.

Hurghada

Langs vestkysten af Det Røde Hav ligger den populære badeby Hurghada, som indbyder til fantastisk strandliv og et væld af vandsportsaktiviteter. Nogle af de mest kendte strande i Hurghada er Mahmya Beach, Paradise Island og Old Vic Beach. Alle tilbyder mange faciliteter, et godt udvalg af aktiviteter og flere spisesteder.

El Gouna

Lidt nord for Hurghada ligger El Gouna med smukke strande som Zeytouna Beach og Mangroovy Beach, som tilbyder en afslappet atmosfære. Syd for Hurghada ligger populære feriebyer ved Det Røde Hav som perler på en snor.

Sahl Hasheesh

Sahl Hasheesh er kendt for den langstrakte sandstrand, Coral Beach, med krystalklart vand, som er perfekt til dykning. Samtidig er de lavvandede strande ideelle, hvis du rejser med børn.

Makadi Bay

I Makadi Bay finder du en flot kystlinje med blandt andet Sunrise Royal Makadi Resort Beach og Cleopatra Luxury Beach. Dette er et roligt feriested, som passer til dig, der ønsker en afslappende badeferie.

Image

Fantastisk farverig undervandsverden i Det Røde Hav

Sharm el-Sheikh

Et af de mest populære rejsemål er Sharm el-Sheikh med flotte sandstrande, krystalklart vand og et bredt udvalg af vandaktiviteter. Her finder du kendte strande som Na'ama Bay Beach samt Ras Um Sid Beach og Shark's Bay. Strandene har mange faciliteter som solsenge og parasoller samt flere restauranter og barer. For den eventyrlystne finder du gode forhold på din ferie til både windsurfing og kitesurfing, eller dykning og snorkling, som lader dig udforske det spektakulære undervandsliv i denne del af Det Røde Hav.

Dahab

Rejser du til Dahab kan du se frem til en ferie med masser af sol, varme bølger og billig mad. Denne tidligere fiskerlandsby er kendt for gode windsurfingforhold og et eldorado for dykkere med farverige koralrev og en fantastisk undervandsverden.

Soma Bay

Soma Bay er kendt for sine luksuriøse feriesteder og flotte strande som Solymar Soma Beach og 7BFT Kite House Beach. I Soma Bay finder du et populært surfcenter, hvor både begyndere og øvede kan lære både surfing og kitesurfing under kyndig vejledning af dygtige instruktører.

Safaga

Safaga er kendt for hvide sandstrande og her finder du den afsidesliggende Tobia Island, som er en favorit til dykning i Det Røde Hav. Hertil rejser også kitesurfere og windsurfere fra hele verden for at nyde de ideelle forhold.

Marsa Alam

Længst mod syd ligger Marsa Alam, som er kendt for sin uberørte skønhed. Strandene Abu Dabbab og Sharm El Luli byder på et farverigt marineliv og fantastiske muligheder for snorkling.

Image

Endeløse strande og farverigt undervandsliv i Det Røde Hav

Hvornår er det bedst at rejse til Det Røde Hav?

Med en rejse til Det Røde Hav vil du møde et varmt ørkenklima med generelt solrige og tørre forhold. Højsæsonen er sædvanligvis i vintermånederne fra november til marts. I denne periode er der behagelige temperaturer på omkring 25 grader, og det er perfekt til at nyde sol og strand.

Foråret og efteråret er også gode tidspunkter at rejse til Det Røde Hav på. Det er lidt varmere end i vintermånederne, men du slipper for den mest intense sommervarme. Fra juni til august kan det være meget varmt med temperaturer, som kan nå op over 40 grader.

Langstrakte, gyldne strande ved Det Røde Hav i Hurghada

Langstrakte, gyldne strande ved Det Røde Hav i Hurghada

Hvad er værd at opleve ved Det Røde Hav?

En ferie ved Det Røde Hav byder på mange spektakulære attraktioner og aktiviteter.

  • Hvis du besøger Sharm el-Sheikh bør du tage turen til Ras Mohammed National Park. Dette beskyttede område indbyder til fremragende dykning og snorkling blandt farverige koralrev og et mangfoldigt undervandsliv. Du finder også Soho Square i byen, som er et underholdningscenter med shopping, forlystelsesliv, restauranter og barer samt en kunstig skøjtebane.
  • I Hurghada, på vestkysten af Det Røde Hav, kan du tage på en bådtur til Giftun-øerne som byder på kridhvide sandstrande og perfekte forhold for snorkling. Det er også populært at besøge El Dahar, det gamle område i byen, med lokale markeder og traditionelle caféer.
  • El Gouna er kendt for sin marina, Abu Tig Marina, med luksuriøse yachter, eksklusive butikker og et livligt natteliv. Der er også optimale vindforhold til kitesurfing i El Gouna – uanset om du er begynder eller erfaren.
  • Både Sahl Hasheesh og Soma Bay byder på nogle af de bedste golfbaner omkring Det Røde Hav med fantastisk udsigt over Det Røde Hav og bjergene i baggrunden. Der er også flere eksklusive spaer i Soma Bay, som tilbyder forskellige behandlinger og massager til en uforglemmelig ferie ved Det Røde Hav.
  • Rejser du med børn til Makadi Bay, er det populært at tilbringe en dag i Makadi Water World. Et vandland med mange vandrutsjebaner og pools i Makadi Bay. Du kan også komme på kamelridning fra Makadi Bay som tager dig gennem ørkenen og det spektakulære landskab i området.
  • Safaga Bay er kendt for sine fremragende forhold til vandsport. Både snorkling, dykning og windsurfing. Du kan også udforske den charmerende gamle bydel i Safaga, hvor du kan opleve lokal kultur, markeder og caféer.
  • I Marsa Alam kan du udforske det beskyttede havområde Marsa Mubarak, som er kendt for fantastiske koralrev og muligheden for at snorkle og dykke med sjældne havdyr som dugonger og skildpadder. Byen har også en charmerende marina, Port Ghalib Marina, med hyggelige caféer og restauranter.

Historiske oplevelser

Ønsker du at opleve historiske seværdigheder og verdensberømte monumenter på ferie ved Det Røde Hav, bør du besøge hovedstaden i Egypten, Kairo. Her finder du nogle af verdens store vidundere. De majestætiske Giza-pyramider med den store pyramide i Khufu og den ikoniske sfinks. Du kan også besøge Det egyptiske museum med en imponerende samling af gamle egyptiske kunstgenstande og mumier, herunder den berømte skat tilhørende Tutankhamon.

Image

Solnedgang over stranden i Marsa Alam ved Det Røde Hav

Hvordan er maden og nattelivet ved Det Røde Hav?

Du er sikret velsmagende madoplevelser på ferie ved Det Røde Hav. Her serveres et bredt udvalg af frisk fisk og skaldyr, herunder rejer, blæksprutter og hummer. Derudover kan du nyde mange arabiske specialiteter, som er kendt for spændende smage. Blandt andet meze, kebab og falafel. Du bør også smage autentiske retter som koshari, foul medames og mange lækre søde sager, der ofte tilbydes på markeder og som streetfood.

Ønsker du at opleve et pulserende natteliv, er det især Sharm el-Sheikh der byder på et godt udvalg af barer og natklubber med livemusik. Du finder også natklubber i Hurghada, som inviterer til feststemning og dans til de tidlige morgentimer.

Sahl Hasheesh, Safaga, Makadi Bay, Soma Bay og Marsa Alam har et mere roligt byliv med hyggelige restauranter og caféer. El Gouna er kendt for et eksklusivt natteliv og cocktailbarer med en afslappet atmosfære.

Image

Velsmagende madretter fra det arabiske køkken i Egypten

Fly og hotel ved Det Røde Hav

Det er nemt at rejse fra Danmark til rejsemål langs Det Røde Hav. Ønsker du at besøge Sharm el-Sheikh og Dahab, kan du flyve til Sharm el-Sheikh internationale lufthavn (SSH) med en enkelt mellemlanding fra København. Turen tager ca. 7-9 timer afhængig af transfertid.

Vil du holde ferie på vestkysten af Det Røde Hav og rejsemålene ved Hurghada, så går der direkte fly til Hurghada Internationale Lufthavn (HRG). Flyveturen fra København tager ca. 5 timer. Skal du besøge Marsa Alam, som ligger længst mod syd på vestkysten, kan du rejse til Marsa Alam internationale lufthavn (RMF) og du kommer nemt hertil med en mellemlanding. Du kan også flyve direkte til Hurghada og tage taxa videre.

Der er også flere, som vælger at kombinere en badeferie ved Det Røde Hav med en storbytur til Kairo. Med direkte fly fra København til Kairo internationale lufthavn (CAI) tager flyveturen ca. 4 timer og 40 minutter.

Fra de forskellige lufthavne kommer du nemt til dit rejsemål med taxa, og flere hoteller tilbyder også transport til og fra hotellet. Der er et bredt udvalg af overnatningsmuligheder ved Det Røde Hav, og området er kendt for store all inclusive-hoteller med mange faciliteter som pool og spa.

Hos os kan du sammensætte en rejse, der varer præcis det antal dage, du selv måtte ønske. Du kan vælge at bestille kun hotel, eller en pakkerejse med fly og hotel og eventuelt billeje inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Det Røde Hav i Egypten!

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Det Røde Hav

For indrejse til Egypten kræves der visum. Dette kan ansøges online, på ambassaden eller købes i lufthavnen ved ankomst. Her betales der kontant, og prisen er omkring 25 USD.

Populære rejsemål

Få en smagsprøve og se mere nedenfor