Rejser til Afandou

Afandou ligger på det nordøstlige Rhodos blot fem kilometer fra øens største ferieby, Faliraki. Til sammenligning er der en noget mere rolig atmosfære i Afandou, selvom du også her finder et godt udvalg af supermarkeder, bagerier, restauranter, barer og caféer.

Afandou, der har omkring 7.500 indbyggere, er en af øens ældste byer. Den blev grundlagt på en tid, hvor denne del af Middelhavet stadig var hærget af pirater. Den ældste del af byen ligger derfor en smule tilbagetrukket fra kysten skjult bag en bakke. Byens navn stammer fra det græske afando, som betyder usynlig.

Landsbyens smalle gader er meget stemningsfulde, og det summer af liv i butikker og på caféer. Når folk i dag rejser til Afandou er det største trækplaster dog ubetinget stranden et par kilometer derfra, en af Rhodos' længste. Stranden, som består af sand og rullesten, er lang nok til, at her aldrig er kamp om pladsen. I sommerhøjsæsonen kører et lille turisttog i pendulfart mellem landsbyens centrale torv og stranden, hvis du vælger et hotel oppe i selve Afandou.

Du kan nemt ende med blot at nyde den gavmilde middelhavssol på den børnevenlige strand, hvor det er muligt at leje liggestole, vandcykler osv. Der er dog også andet at tage sig til på en billig rejse til Afandou. Du kan for eksempel udforske andre badevige ude langs kysten, for eksempel ved nabobyen Kolymbia, eller tage på lidt længere udflugter. Fra Afandou er det for eksempel muligt at tage på dykkerture - der afgår dagligt ture for sportsdykkere til Kalithea.

Udflugter

Har du børn med på rejsen til Afandou, er det oplagt at sætte en dag af til at besøge det store vandland ved Faliraki. Der er også andre familievenlige forlystelser i denne naboby, som ligger blot en ti minutters kørsel længere oppe ad kysten. Det kan også varmt anbefales at fortsætte endnu længere nordpå til Rhodos by (ca. 20 km), som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Her kan I nemt bruge en hel dag. Det samme gælder, hvis du i stedet kører en tur sydpå til Lindos, der regnes for en af øens smukkeste byer.

De mange spændende udflugtsmål inden for din rækkevidde på en rejse til Afandou betyder, at det kan være en fordel at leje en bil til i hvert fald noget af ferien. Der er ganske vist busser og taxier, men med en lejebil har du mere frihed til at udforske Rhodos i dit eget tempo.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Afandou

Populære hoteller i Afandou

Grækenland, Rhodos, Afandou
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste strand: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, Rhodos, Afandou
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
Grækenland, Rhodos, Afandou
  • Nærmeste lufthavn: 21 km
  • Nærmeste strand: ca. 1 km
  • Pool (evt. sæsonåben)