Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Comosøen
Godt 40km nord for storbyen Milano finder man en trebenet skønhed, som tiltrækker jetset, såvel som jævne folk til med en blanding af overdådig natur og let overdreven dekadence. En ferie ved Comosøen er ensbetydende med afslapning, god mad og store oplevelser.
Hos Solfaktor er vi eksperter i rejser til Italien, og vi har været danskernes foretrukne partner siden 1999 med det bedste udvalg af hoteller, ferieboliger og lejligheder i dette overdådige ferieland. Tag med os på en dejlig ferie til Comosøen - vi har udvalgt områdets bedste hoteller og ferieboliger til dig, så du kan koncentrere dig om at holde fri og slappe af. Vælg selv om du blot vil booke indkvarteringen, eller om du vil booke en pakkerejse med fly inkluderet, fra København, Aalborg, Aarhus, Billund eller Hamburg.
Selve Como by er langt fra den mest henrivende langs Comosøens bred, men den har til gengæld en størrelse, der gør, at man her finder alle typer af butikker, restauranter og underholdning. Byen huser også en række pragtvillaer fra 1800-tallet, som det er en indiskutabel fornøjelse at betragte. Byens domkirke går tilbage til 1300-tallet, men har oplevet talrige forandringer siden da. Langt mere spændende og helstøbt er den romanske Chiesa di Sant’Abbondio, der fremviser en smuk serie af fresker fra 1400-tallet. Hvis man en dag vil opleve den tynde luft, er det et oplagt valg at tage svævebanen op fra Como til bjergtoppen Brunate, hvorfra man har flere muligheder for vandreture.
I den lille by Tremezzo finder vi den største samling af pragtvillaer, som søen kan frembyde. Lidt uden for byen finder vi Villa Carlotta, som i sin tid blev bygget af en prøjsisk prinsesse til sin datter, Carlotta, og som i dag er indrettet til museum for 1700-tals skulpturer. Og selv om man ikke er til barokkunst, så er villaens storslåede 14 hektar store park bestemt hele billetprisen værd.
Comosøens centrale knudepunkt
Lidt længere nordpå finder vi Menaggio, der er et glimrende udgangspunkt for vandre- og cykelture i området. Her er det også muligt at stå på vandski, hvis man da ikke foretrækker det afslappende liv på en af de mange caféer på det centrale torv, Piazza Garibaldi. Over for Menaggio på den østre side af Comosøen ligger Varenna med sine kulørte huse og stejle gader i naturskønne omgivelser ude på spidsen af et næs.
Måske Italiens smukkeste by
Bellagio er blevet kaldt Italiens smukkeste by. Om det er sandt, må vist overlades til den enkelte, men ingen kan benægte, at byen er pragtfuld. Her præges bybilledet af smukke hoteller fra fin de siècle, storslåede villaer, der ofte har huset europæiske monarker, af smukke blomsteranlæg og af udsøgte restauranter. På trods af at den er en af søens mest besøgte turistattraktioner, har byen ikke helt overgivet sig, men har i høj grad sit eget liv.
En god ferie ved Comosøen
Fra Danmark er der ca. 1.200km kørsel til Comosøen, så det er helt sikkert muligt at køre til Comosøen selv. Men mange vælger nu at rejse til Comosøen med fly til Milano Malpensa, Milano Linate eller evt. Bergamo lufthavn og her leje en bil og køre de sidste ca. 50km dertil. På den måde slipper man også for den lange tur hen over Alperne. Hos Solfaktor har vi altid et flot udbud af feriehuse og hoteller ved Comosøen, hvor du også kan booke en ferielejlighed i en størrelse, som netop passer til dig/jer.
>> Solfaktor.dk - billige pakkerejser sydpå
Mere Om
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Comosøen