Solfaktor official logo
Velkommen til Spanien med et billede af Port de Sóller og bugten foran byen.

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Spanien – den store feriefavorit i Syden

Rejser til Spanien er den helt store feriefavorit blandt danskere. Hvert år rejser omkring 1,5 millioner danskere på ferie til Spanien. Det skyldes bl.a. at der er mange gode direktefly til populære destinationer. Strande, storbyferie og shopping er de største årsager til den store interesse for Spanien som ferieland.

På en ferie i Spanien er der noget for enhver smag. Herunder kan du læse om flere rejsetips til Spanien – om hvor du kan bo, og hvad du kan opleve. Se alle rejsemål nederst på siden!

Bestil billige pakkerejser til Spanien med Solfaktor!

Her kan du se vores lavpriskalender for dele af Spanien. Klikker du dig videre på destinationerne helt til venstre, får du flere tilbud på konkrete rejsemål i det område, du vælger. Klikker du direkte på måneden, får du tilbud på konkrete datoer.

Hvor i Spanien er det bedst at rejse hen?

Uanset om du søger sol og varme på De Kanariske Øer om vinteren eller dejlige badetemperaturer på Mallorca og Costa del Sol om sommeren, så har Spanien feriedestinationer for alle! Hvad enten du leder efter storbyferie i Barcelona, gastronomi i San Sebastián, lavvandede strande, kultur, aktiv ferie, sommerferie, naturoplevelser, arkitektur, vinterferie eller badeferie – så har feriefavoritten Spanien alt, hvad du kan ønske dig.

Oplev de spanske øer

Spanien er meget mere end bare fastlandet. Både i Middelhavet og i Atlanterhavet finder du populære og velkendte ferieøer. Fælles for de fleste er lavvandede strande, dejlige badetemperaturer og masser af sol og varme.

Mallorca

Alle kender Mallorca, men øen står ikke alene. Mallorca er en del af øgruppen Balearerne, som ligger i Middelhavet ud for Costa Valencia og består af øerne:

Alle fire øer tiltrækker mange turister i sommerperioden og er kendt for deres flotte strande og smukke natur. En familieferie på Mallorca er blandt de mest populære valg for danskere på sommerferie. Rejsende med børn vælger ofte Alcudia på Mallorcas nordspids. Her finder du kilometerlange, lavvandede strande, All Inclusive-hoteller og vandlandet Hidropark Alcudia.

Billede fra stranden Platja de Alcudia ved Alcudia på Mallorca. En finkornet strand med flere palmer og solsenge til højre i billedet. Længst inde i billedet ses det stille, blå Middelhav.

Stranden Platja de Alcudia ved Alcudia på Mallorca

De Kanariske Øer

De Kanariske Øer er et af de mest populære rejsemål for danskere, der søger sol og varme i Spanien og Syden. Øgruppen ligger i Atlanterhavet ud for Afrikas vestkyst og består af syv øer. De mest populære er:

En rejse til De Kanariske Øer handler først og fremmest om sol, varme og lange sandstrande. De mest kendte feriesteder ligger på Gran Canaria og omfatter blandt andet Puerto Rico, Maspalomas, Las Palmas og Playa del Ingles. På De Kanariske Øer finder du også et stort udvalg af aktiviteter – både til lands og til vands.

Oversigtsbillede over Playa de las Américas, stranden ved Costa Adeje på Tenerife på De Kanariske Øer. Hoveddelen af billedet til venstre viser det stille, blå Atlanterhav, med hotelbebyggelse bag stranden til højre i billedet.

Fra stranden Playa de las Américas, ved Costa Adeje på Tenerife på De Kanariske Øer

Oplev kysten langs Middelhavet

Langs Spaniens kystlinje mod Middelhavet ligger feriebyerne tæt på rad og række. Fra nord for Barcelona, hele vejen sydpå til Malaga og vestpå mod Portugal, finder du kendte kystområder, der hver især har deres egen karakter – både når det gælder strande, natur, madkultur og atmosfære. Du har sikkert hørt om mange af dem før:

  • Costa Brava
  • Costa Dorada
  • Costa Valencia
  • Costa Blanca
  • Costa del Sol
  • Costa de la Luz (som faktisk ligger ved Atlanterhavet)

Costa Brava

Nord for Barcelona ligger feriefavoritten Costa Brava. Området kaldes “den spanske riviera” og er et yndet rejsemål for mange ferierejsende. Costa Brava ligger i regionen Catalonien og er kendt for sine mange smukke badebugter og sin traditionelle madkultur. Mange madentusiaster søger hertil. Blandt de mest kendte rejsemål på Costa Brava finder du:

Billedet viser en badebugt ved Platja d’Aro på Costa Brava. En sti med rækværk på højre side fører ned til bugten, som ender ved en mindre klippe. Det blå vand ses til højre i billedet.

Platja d´Aro på Costa Brava i Catalonien i Spanien

Costa Dorada

Kysten syd for Costa Brava – omkring Barcelona og Catalonien – kaldes Costa Dorada. Det er et populært rejsemål med smukke strande, charmerende landsbyer og vingårde inde i landet. Området egner sig perfekt til både familier og romantiske ferier. Ud over Barcelona finder du kendte feriesteder som:

Costa Valencia

Videre mod syd finder du Costa Valencia med Spaniens tredje største by, Valencia, som absolut er et besøg værd på en storbyferie. Costa Valencia er en kyststrækning, der strækker sig langs Valencia-regionen i Spanien. Her finder du mange smukke strande, en moderne arkitektur og oprindelsen til den verdenskendte ret paella. Her finder du steder som:

Costa Blanca

Videre mod syd finder du Costa Blanca, som betyder “Den hvide kyst”. Her har vi holdt ferie siden 60’erne, og området byder på en række skønne strande og aktiviteter som dykning, surfing og meget mere. Kyststrækningen har flere populære og kendte feriesteder, som du sikkert vil genkende. Man kan blandt andet nævne:

Billedet viser det blikstille vand til venstre, som flyder ind mod bystranden i Benidorm. Bag sandstranden ses rækken af hoteller, der ligger tæt langs stranden.

Stranden Playa de Levante i Benidorm på Costa Blanca

Murcia-regionen ligger mod syd og er nabo til Costa Blanca. Regionen er måske ikke lige så kendt blandt turister som Costa Blanca, Andalusien og Costa del Sol, men ikke desto mindre har Murcia-regionen alt det, som Spanien ellers er kendt for. En 250 kilometer lang kyststrækning med smukke strande, små maleriske bugter, hoteller for enhver smag, masser af aktivitetsmuligheder og mulighed for fredfyldt idyl. Kendte steder er:

Costa del Sol

Costa del Sol er et af de mest populære ferieområder i Spanien. Kyststrækningen er for mange kendt som “Solkysten” og er berømt for sit behagelige klima året rundt. Her finder du skønne strande, populære golfbaner, kulturelle seværdigheder samt et livligt mad- og natteliv. Af kendte steder kan nævnes:

Costa de la Luz

En lidt mindre kendt feriekyst i Spanien, som ligger ud mod Atlanterhavet, er Costa de la Luz. Denne kyststrækning strækker sig et stykke op fra Gibraltar og videre mod grænsen til Portugal. Både Costa del Sol og Costa de la Luz hører til en af Spaniens mest historisk rige regioner, Andalusien. Her finder du kendte byer som blandt andre:

Billedet viser den populære Tarifa Beach på Costa de la Luz. Stranden er særlig populær blandt surfere og kitesurfere, som på billedet ses i fuld aktivitet.

Tarifa Beach på Costa de la Luz, en meget populær strand for kitesurfere og surfere

Storbyferie i Spanien

Feriefavoritten Spanien er også populær til en storbyferie, og danskere elsker atmosfæren i de spanske storbyer – med fantastisk mad, seværdigheder, kultur og, i nogle tilfælde, skønne strande.

Barcelona

Vi elsker at rejse til Barcelona. Den populære storby er Spaniens næststørste by og ligger i regionen Catalonien, ud til Middelhavet. Det er en kort flyvetur til Barcelona fra Danmark, og den internationale lufthavn, El Prat, ligger kun 12 kilometer fra centrum. Derudover har Barcelona en stor bystrand i gåafstand fra byens centrum – helt perfekt for dig, der ønsker at kombinere strandliv og storbyferie.

Billedet viser forår i Barcelona, fra en lille park lige ved La Sagrada Familia. Der er grønt i parken, og kirsebærtræerne står i blomst.

Forår i Barcelona med La Sagrada Familia i baggrunden

Valencia

Det er ikke kun Barcelona, der byder på storslåede oplevelser med sin egen bystrand. Den moderne kystby Valencia er Spaniens tredjestørste by, og her finder du imponerende arkitektur, en flot strandlinje, gode madoplevelser og et livligt natteliv. Den spanske ret paella stammer oprindeligt fra Valencia og Valencia-regionen.

Madrid

Madrid er Spaniens hovedstad og ligger i Madrid-regionen, midt i landet. Den spanske hovedstad besøges mindre end Barcelona, men Madrid har mindst lige så meget at byde på. Her finder du et stort udvalg af historiske seværdigheder, monumenter og verdensberømte museer. Madrid byder på mange hyggelige torve med gode restauranter, caféer og barer. I byen finder du storslåede, kongelige paladser og mange historiske spor efter Spaniens tid som kolonimagt og mægtigt imperium.

Andre kendte byer i Spanien

Der er flere kendte byer i Spanien, som er værd at besøge, selvom nogle af dem måske ikke kan betegnes som storbyer.

Sevilla er Spaniens fjerde største by og den mest betydningsfulde i det sydlige Spanien. Byen, der ligger i regionen Andalusien, regnes som Spaniens kunstneriske og kulturelle “hovedstad”. Her kan du opleve en moderne og livlig storby med fantastisk arkitektur og en rig historie.

Alicante er kendt som byen, hvor mange lander, før de rejser videre til andre steder i Spanien, men Alicante er også et populært rejsemål for danskere, der søger sol og varme – for eksempel til en sommerferie i Spanien. Her kan du opleve flotte strande, et stort udvalg af aktiviteter og et livligt kultur- og natteliv.

Palma de Mallorca nævnes ofte ikke i forbindelse med storbyer, men Palma de Mallorca er en populær by til en mere afslappet storbyferie. Især om efteråret vælger mange at tage en tur til Mallorcas hovedstad for at kombinere storby, strande, sol og varme.

Nordspanien er også populært at rejse til i sommerhalvåret, blandt andet til San Sebastian eller Bilbao. Byerne ligger langs kysten Costa Vasca, og området byder på store kunst- og kulturattraktioner. Baskerlandet er populært blandt dem, der søger spændende surfemuligheder på en aktiv ferie eller sætter pris på madoplevelser af høj kvalitet.

Billedet viser Plaza de España i Sevilla, med den kunstige kanal til venstre i billedet og den historiske bygning til højre.

Plaza Espana i Sevilla, i regionen Andalusien

Hvornår skal man rejse til Spanien?

Man kan rejse til Spanien året rundt, men klimaet varierer meget fra region til region. Overordnet kan det deles i tre klimazoner:

  • Middelhavsklima langs kysten i syd og øst
  • Atlantisk klima langs kysten i nord
  • Kontinentalt klima i indlandet

Spaniens kystområder ved Middelhavet, fra Costa Brava i nord til Costa del Sol i syd, har middelhavsklima med tørre og varme somre. Det gør, at mange vælger at holde deres sommerferie i Spanien netop her. Spaniens sydkyst er det område, der får mindst nedbør, og sæsonen på Costa del Sol er længere end på steder som Mallorca og Costa Brava. Du kan sagtens rejse hertil året rundt, men de fleste holder ferie her i perioden fra april til oktober.

Nordspanien og Baskerlandet, især ved Atlanterhavet, er den vådeste og ofte mest skyede del af landet. Alligevel byder regionen på mange varme og solrige dage. I den centrale del af Spanien kan der falde en del sne om vinteren, men ellers er nedbørsmængden lav i dette område.

De Kanariske Øer har et varmt klima året rundt og har højsæson i vinterhalvåret, hvor mange lader sig friste af varmen til en tur mod Syden og til sanddynerne på Gran Canaria.

Fly og hotel

Der findes flere internationale lufthavne i Spanien, og du kan flyve direkte til Spanien fra flere danske byer hele året. Særligt til Barcelona, Alicante, Málaga og Gran Canaria finder du enten daglige eller ugentlige afgange året rundt fra Københavns Lufthavn.

Du vil finde et bredt udvalg af overnatningsmuligheder på dine rejser til Spanien, næsten uanset hvor du ønsker at rejse hen. Spanien har overnatningsmuligheder, der passer til både familier, par, vennegrupper og solorejsende. Her finder du charmerende hoteller i spansk stil, store All Inclusive-hoteller med mange faciliteter, ferielejligheder, fire- og femstjernede hoteller samt boutiquehoteller.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til billige rejser til Spanien – den store feriefavorit!

Billedet viser strandpromenaden med palmer langs stranden i Magaluf på Mallorca

Magaluf på Mallorca

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Spanien

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Spanien som rejsemål

Kortvisning