Rejser til Malcesine

Malcesine ligger ved Gardasøens nordøstlige bred for foden af det majestætiske Monte Baldo med dets skråninger, der er dækket af oliventræer. Den lille fiskerby er koncentreret omkring Scaliger-borgen og en lille havn, der er omgivet af flotte gamle, pastelfarvede bygninger, der i dag huser hoteller og restauranter. Selvom fiskeriet ikke længere har den samme økonomiske betydning, er stemningen og tempoet i Malcesine næsten som i gamle dage til trods for, at dette er en af Gardasøens smukkeste byer, hvor turisme er hovedindtægtskilden. Det er da også umuligt ikke med det samme at blive helt betaget af den idylliske beliggenhed og atmosfæren i den charmerende middelalderby med de smalle, brolagte gader.

Velkommen til Gardasøen med Solfaktor, vi er specialister i rejser til Malcesine. Bestil din rejse til Malcesine som en samlet pakkerejse inkl. hotelophold eller ferielejlighed, flyrejse og lejebil eller transfter (transport t/r fra lufthavnen) til dit hotel. Ønsker du selv at arrangere rejsen til Italien kan du naturligvis også blot booke dit hotel igennem Solfaktor.

Fredelig idyl krydret med action

Det lyder måske som en lidt slidt kliché, men Malcesine er virkelig smuk som et postkort. Trænger du til en afslappende ferie, hvor du trækker stikket helt ud og ikke har nogle faste planer, men blot gør, hvad du har lyst til på dagen, er dette det helt rigtige rejsemål ved Gardasøen. Her kan du nemt blot fordrive ferien med at nyde det dejlige vejr på de små strande lige neden for Scaligerborgen og stemningen i byens smalle gader og ved den lille havn om aftenen. Må ferien godt være lidt mere aktiv end det, er byen dog også et godt udgangspunkt for at tage på sigtseeing i nogle af de andre byer omkring Gardasøen.

Dertil kommer, at Malcesine desuden kendt for at byde på gode muligheder for at dyrke forskellige former for vandsport og ikke mindst vandring samt cykling. Især Monte Baldo (1.800 m), som rejser sig stejlt op bag byen, udgør lidt af et slaraffenland for friluftsentusiaster med hang til aktive ferier. Der er således talrige velafmærkede vandrestier op ad bjerget nede fra byen, hvis da ikke du hellere vil tage turen op med svævebanen (hver halve time forår til efterår). Der er en flot udsigt fra de roterende kabiner på vejen op til Tratto Spino i 1.780 meters højde. Heroppe er olivenlundene afløst af en mere vild og blomsterrig natur, der blandt meget andet rummer mere end 60 forskellige orkideer. Du kan sagtens bruge det meste af en dag på at vandre eller cykle tilbage ned til byen. På nogle af svævebanens afgange er der således mulighed for at tage cykel med. Lejer du for eksempel en mountainbike nede i byen, kan du tage en  hæsblæsende tur ned ad bjerget. Husk hjelm!

Nyd det lokale køkken

Rejser du til Gardasøen, får du rig mulighed for at stifte bekendtskab med det verdensberømte italienske køkken. Ikke overraskende er der en del restauranter i Malcesine, hvor menuen tydeligvis er sammensat for at tilfriststille de gennemsnitlige, internationale turistsmagsløg. Ser du dig lidt for, kan du dog også finde restauranter, hvor der ikke gås på kompromis med kvaliteten og man stadig holder sig til de traditionelle opskrifter lavet på egnens egne råvarer.

Til de daglige fornødenheder er der et par supermarkeder i byen, hvor du kan få det meste, også hvis du selv vil stå for nogle af ferien måltider. Vil du både handle, kan det også anbefales at besøge det ugentlige marked (lørdag). Dette og de andre markeder i de nærliggende småbyer er desuden en god chance for at møde lokalbefolkningen og opleve en lille bid af italienernes hverdag.

Udflugter

Udover de nærmeste seværdigheder og attraktioner har du mange at det nordlige Iitaliens mest interessante udflugtsmål inden for du rækkevidde, når du rejser til Malcesine. Er du afsted på en familierejse, vil det for eksempel nok være populært at sætte en dag af til at besøge en af de store forlystelsesparker lige syd for Gardasøen. Er det mere de kulturelle oplevelser, der trækker, ligger for eksempel operaernes by Verona også inden for komfortabel afstand til en dagsudflugt.

Nyttige links

Kabelbanen op til toppen af Monte Baldo
Byens egen hjemmeside

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Malcesine

Populære hoteller i Malcesine

Italien, Veneto, Malcesine
8,0
Meget godt
756 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 88 km
  • Nærmeste strand: ca. 30 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Veneto, Malcesine
9,0
Fabelagtigt
1219 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 63 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Veneto, Malcesine
9,4
Fabelagtigt
511 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 62 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)