Rejser til Bansko

Bansko er det førende vintersportssted i Bulgarien, som tilmed modsat mange lignende steder ikke går helt i dvale om sommeren. I stedet rejser mange også hertil i sommerhalvåret for at have et komfortabelt udgangspunkt for aktive eventyr i de omkringliggende bjerge, der indbyder til vandreture eller mountainbiking.

Bansko ligger  i det sydvestlige Bulgarien, cirka 160 km fra Sofia for foden af Pirin-bjergene. Placeringen med bjerge på alle sider betyder, at Bansko er et sandt mekka for friluftsfolket. Holder du af rejser med aktive oplevelser i spektakulær natur, kan Bansko med andre ord meget vel være den helt rigtige destination i Bulgarien for dig. Ikke mindst i Pirin-nationalparken lige syd for byen  venter mange store naturoplevelser.

Rejser du til Bansko om vinteren, er der masser af muligheder for at slå sig løs på ski og snowboard på de omkring 70 kilometer pister. Selve byen ligger i 925 meters højde, mens de fleste af pisterne ved Bansko ligger på nordsiden af Pirin-bjergene i op til 2500 meters højde 5-10 kilometer syd for byen. Svigter vintervejret er pisterne udstyret med snekanoner. Her er noget for både nybegyndere og erfarne skiløbere.

Ægte middelalderstemning

Banskos popularitet skyldes dog ikke kun de naturskønne omgivelser, men også at byen har meget at byde på i sig selv. Det inkluderer et godt udvalg af restauranter, barer og shoppingmuligheder. Dette er ikke desuden et nymodens resort, men en stemningsfuld by med en lang og rig historie. Byen stammer således formentlig fra tiden under det tidlige Romerriget.

Bymidten med de rustikke stenhuse og brostensbelagte gader er ganske vist ikke helt tilbage fra denne tid, men alligevel meget stemningsfuld. Læg gerne vejen forbi "Velyan’s House" nær byens centrale torv og kirke. Det er en flot villa af sten og træ fra 1700-tallet, som er et velbevaret eksempel på de befæstede huse med hemmelige rum, som mange bulgarer byggede under det osmanniske styre for at kunne skjule sig for tyrkernes razziaer.  Villaen, der i dag er museum, er desuden smukt udsmykket af den tidligere ejer og kunstner Velyan Ognev.

Middelalderstemningen kan du også nyde, mens du udforsker de små butikker med lokale kunsthåndværk og andre souvenirs eller bestemmer dig for, hvilken af de mange hyggelige restauranter, du skal prøve.

Det er nemt at booke en billig rejse til Bansko i søgemaskinen her hos Solfaktor. Hvis du for eksempel vælger at flyve til lufthavnen ved Sofia, kan du tage det sidste med bus, privat transfer eller leje en bil. Du kan også taget med tog fra det centrale Sofia til Bansko med et skifte undervejs. Det er en smuk tur, men dog også en langsommelig affære.

Rejser til Bulgarien

Læs mere om Bulgarien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Bulgarien her

Hoteller i Bansko