Rejser til Alentejo

Alentejo er en region i Portugal med solstegte sletter, højt til himlen og et ekstraordinært lys. Med et farvestrålende landskab, brede åbne veje og blændende, kalkede landsbyer anses de store vidder i Alentejo som én af de mest pittoreske dele af Portugal.

Olivenlunde og korkplantager strækker sig så langt, som øjet kan se i Alentejo, mens stortrapper sejler af sted på varme luftstrømme. Stående sten, stendysser og stencirkler ligger spredt ud over landskabet og er stemningsmættede levn fra en ældgammel kultur. Kysten i Alentejo er også fantastisk – en række skjulte bugter, sandklitter og vilde strande, især Malhao, som er hjemsted for en af Europas største storkekolonier, er særlig smuk.

Et andet – og anderledes – kulturudbud er den velbesøgte rockfestival, Sudoeste, der holdes hver sommer i Zambujeira do Mar.

Book en rejse til Alentejo med Solfaktor og bo på et af vores hoteller. Vi tilbyder altid fuld fleksibilitet på datoer og rejselængde, og du vælger naturligvis selv, om du vil bestille din rejse som en samlet pakke inkl. fly og hotel eller selv arrangere transporten og kun booke din feriebolig igennem Solfaktor.

Få inspiration og læs mere om at holde ferie i Alentejo herunder eller brug søgemaskinen med det samme til at finde din næste rejse til Alentejo.

Inspiration og fakta

Regionen optager næsten en tredjedel af hovedlandet og starter en times kørsel nordøst for Lissabon og ender ved bjergene i Algarve, idet den gnubber sig op af Spanien hele vejen.

Forår i Alentejo

Alentejo er smukkest om foråret, når vilde blomster fylder grøfterne og dækker det uopdyrkede land. Storke bygger deres reder på tagene, og får passer deres nyfødte lam, hvilket giver besøgende et levende indtryk af det ægte Portugal.

Korkproduktion 

I flere hundrede år var regionen en slagmark, først mod maurerne og så mod spanske indtrængende. På den nedtrampede jord havde afgrøder ingen tid til at vokse under fødderne på alle disse marcherende hære. Men i dag er det en meget frugtbar landsdel, der producerer mere end 2/3 af verdens totale korkforsyning.

Kendte byer i regionen

Byerne i Alentejo vidner om de voldsomme kampe med maurerne – mange af byerne ligger på bjergskråningerne og er stærkt befæstede.

I hjertet af regionen, er den muromkransede by Évora en rigtig god base, hvorfra man kan udforske de mange fjerntliggende byer. Den står stolt som Alentejos største by og kan fremvise et romersk tempel og en imponerende gotisk katedral.

Elvas, tæt på den spanske grænse, udgør landets største højborg. Hovedattraktionerne er en sengotisk katedral og adskillige udsøgte azulejo glaserede kakler i Freiras de Sao Domingos kirken. Lige uden for byen står den 7 km lange Amoreira akvædukt.

Indbyggerne i den nærliggende by Estremoz har formået at bevare den særprægede gamle øvre del af deres by, hvor et kanontårn rejser sig over slottet. Den nedre del er omgivet af befæstninger, herunder den gotiske kirke i Sao Francisco nonneklostret.

Andre steder af interesse i Alentejo er de smukke byer Portalegre, Montemor-o-Novo, Monsaraz og Mertola.

Middelalderbyen Monsaraz fortjener sit øgenavn Ninho das Águias eller ”ørnereden”, som den ligger svævende højt over Rio Guadania med en storslået udsigt over det omgivende land. Den ligeledes usikkert beliggende hvide landsby Marvao, der ligger op til den spanske grænse, har en endnu mere spektakulær udsigt, mens den nærliggende kurby, Castelo de Vide, har et jødisk kvarter med labyrintagtige gader og en seværdig synagoge fra det 13. århundrede.

Mod syd i Alentejo er der fascinerende ruiner efter romerne, maurerne og de første kristne i museumsbyen Mértola. Især Évora beliggende midt i Alentejo er betagende – udpeget til verdenskulturarv med et romersk tempel, en romansk og gotisk katedral, mauriske terrasser og et uhyggeligt benkapel ”Capela dos Ossos” i Igreja de Sao Francisco. Det er kanatet med knoglerne fra mere end 5.000 munke og bærer inskriptionen ”We bones lie in wait for ours”.

Hoteller og ferieboliger i Alentejo

Brug søgemaskinen til at finde din næste rejse til Alentejo med mulighed for afrejse fra bl.a. København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg lufthavn. Vi finder automatisk nettets bedste priser på flybilletter med både lavprisfly og rutefly og pakker dem sammen med hoteller og ferieboliger i Alentejo. Du kan også vælge at bestille transfer til din feriebolig eller en lejebil, der står klar i lufthavnen, så du får den bedste start på ferien.

Det hele samles automatisk i en pakkerejse med rejsegaranti, og du er derved også dækket af pakkerejseloven, så du får det bedste af begge verdener. God tur!

Rejser til Portugal

Læs mere om Portugal og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Portugal her

Rejsemål i Alentejo

Populære hoteller i Alentejo

Portugal, Alentejo, Évora
9,5
Fabelagtigt
237 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 124 km
  • Nærmeste by: ca. 1.3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Portugal, Alentejo, Monforte
9,8
Fabelagtigt
252 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 201 km
  • Afstand til centrum: ca. 200 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Portugal, Alentejo, Odemira
9,5
Fabelagtigt
225 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 150 km
  • Afstand til centrum: ca. 2.7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)