Solfaktor official logo
Udsigt over det krystalklare Atlanterhav og den smukke natur i Portugal.

Fly + Hotel

Kun hotel

2 voksne

Yderligere søgemuligheder

Rejser til gæstfrie Portugal

Rejs til gæstfrie Portugal og nyd det behagelige klima i landet, som byder på rig historie, spændende kultur og fantastisk natur. Fra de gyldne strande på Algarvekysten, storbyen Lissabons historiske gader, vindistriktet i Porto e Norte, til dramatiske landskaber på Madeira og Azorerne.

Oplev den smukke natur og udforsk maleriske fiskerlandsbyer, middelalderbyer med historisk arkitektur og eventyrlige slotte. Ikke mindst det portugisiske køkken, som inviterer til udsøgte madoplevelser og lokale vine.

Bestil en billig rejse til Portugal og rejs trygt med Solfaktor!

Portugal som rejsemål

Portugal ligger ved Atlanterhavet helt mod sydvest i Europa og grænser op til Spanien mod nord og øst. Det portugisiske landskab skifter mellem høje bjergkæder med smalle floddale i nord til lavere sletter og plateauer i kystområderne. Her vil du opdage et naturskønt land, der byder på en kombination af sol og strand, smuk natur og pulserende storbyliv. Så uanset om du skal på badeferie, storbyferie eller surferferie, så finder du det her i gæstfrie Portugal.

Autentisk og charmerende er noget, du vil opleve på en rejse til Portugal. Fra de klassiske, gule sporvogne i Lissabon til middelalderslotte i historiske landsbyer. Besøg Algarve og kystens fantastiske strande, tag på aktiv ferie til bjergområderne og vindistriktet langs Douro-floden i Porto e Norte, eller på vinsmagning i Douro-dalen.

God mad og drikke er en central del af en ferie i Portugal, med frisk fisk og skaldyr, søde bagværk og portugisisk vin som nogle af højdepunkterne. Hvis dit hjerte banker lidt ekstra for historie og kultur, kan du glæde dig til at besøge klostre og slotte fra middelalderen eller lytte til traditionel portugisisk fado-sang.

Gule sporvogne er almindelige i bybilledet i Lissabon

Gule sporvogne er almindelige i bybilledet i Lissabon

Populære rejsemål i Portugal

Portugals feriesteder er spredt vidt omkring fra indlandet til kysten og mange hundrede kilometer ud i Atlanterhavet. Den imponerende variation i landskabet gør, at man kan opleve alt fra strandliv til ture i sneklædte bjerge. Én ting har alle feriestederne dog til fælles, nemlig at de byder på unikke oplevelser og en imødekommende og varm lokalbefolkning. Finder du det rejsemål, der matcher dine passioner og interesser, vil du garanteret have lyst til at rejse til Portugal år efter år.

Lissabon-regionen

Hovedstaden i Portugal og dens omgivelser byder på en perfekt blanding af trend og tradition. Du kan køre på tværs af Lissabon-regionen fra Setubal mod syd til surfbyen Ericeira mod nord på kun en time. Her kan du opleve mauriske slotte, historiske paladser og et verdenskendt kulturlandskab.

Nogle steder, der er værd at besøge, er kongebyen Sintra, som er på UNESCO’s verdensarvsliste.

De elegante badebyer Estoril og Cascais ligger kun en halv time med tog fra centrum af Lissabon og har gennem historien lokket både adelen og det kongelige borgerskab til. Dette er noget, som især Estoril bærer præg af, da du her finder eksklusive butikker og restauranter samt et noget højere prisniveau end i Cascais. Marinaen i Cascais er den største på Lissabons riviera, og Praia da Rainha-stranden er særligt populær om sommeren.

Syd for hovedstaden finder du langstrakte strande og naturreservater samt fremragende muligheder for surfing og kitesurfing. Her finder du også en af de bedste golfbaner i Europa.

Solnedgang over Vasco da Gama-broen i Lissabon

Solnedgang over Vasco da Gama-broen i Lissabon

Storbyferie i Lissabon

Hovedstaden Lissabon er den største by og havneby i Portugal og ligger smukt ved floden Tejo. Den portugisiske hovedstad er bygget på høje og terrasser og inviterer til hyggelige vandreture i smalle brostensbelagte gader og på store, åbne pladser. Lissabon er velkendt for sit rige kulturliv med musik, dans, litteratur og kunst. Byen byder også på et pulserende natteliv og en spændende madkultur med blandt andet lokale lækkerier som den kendte portugisiske pastel de nata.

I byen kan du se hyldester til berømte søfarere som Vasco da Gama og Henrique o Navegador, på dansk kendt som Henrik Søfareren. Det er også populært at besøge fodboldstadionet Estádio da Luz, som er det største i Portugal og hjemmebane for fodboldklubben Sport Lisboa e Benfica.

Lissabon er nok mest kendt for de karakteristiske gule sporvogne og broerne over Tejo. I bydelen Baixa finder du byens centrum med mange kendte butikker, men en af de hyggeligste bydele er den gamle bydel Alfama. Den gamle bydel strækker sig op ad skråningen fra centrum og byder på hyggelige caféer, restauranter og shopping.

Oplev Algarvekysten

Algarve er den sydligste region i Portugal, og Algarvekysten er blandt landets mest populære rejsemål, når du skal på badeferie. På denne gyldne kyststrækning ligger maleriske landsbyer som perler på en snor med kilometerlange strande og skjulte badebugter. Det varme klima og de smukke strande med klipper og grotter har gjort området meget populært. De største feriebyer er Albufeira og Vilamoura, som kan friste med store hoteller kun et stenkast fra stranden.

Algarvekysten er også en favorit for dem, der søger en aktiv ferie. Især når det gælder vandsport og golf. Her er der gode forhold for både surfing og kitesurfing, og området er også ideelt for begyndere, der gerne vil prøve kræfter med surfing eller leje mindre sejlbåde. Algarve er desuden kendt for nogle af de bedste og største golfbaner i Portugal.

Oplev Madeira

Øgruppen Madeira ligger langt ude i Atlanterhavet, omkring 400 kilometer nord for De Kanariske Øer. Madeira regnes geografisk som en del af Afrika, men politisk og kulturelt som en del af Europa. Hovedøen Madeira og den nærliggende ø Porto Santo er der, de fleste rejser til, men øgruppen består også af to andre mindre ubeboede øer og flere omkringliggende små øer, holme og skær.

Madeira har en meget rig flora med tæt på 800 oprindelige arter af bregner og blomster, og det er ikke uden grund, at øen ofte kaldes for “Blomsterøen”. De fleste, der besøger Madeira, ønsker at nyde den flotte natur og have en aktiv ferie, og vandreture er særligt populære her. Du kan for eksempel vandre langs levadaerne (de kunstige vandingskanaler), hvoraf nogle kan dateres helt tilbage til 1400-tallet. Følger du levadaerne, får du adgang til dele af øen, som ikke er tilgængelige via almindelige veje.

Madeira er også kendt for sin søde madeiravin. Det er en type hedvin og dessertvin med et let karamelliseret præg, som er meget populær som afkølet aperitif.

Udsigt over den botaniske have i Funchal på Madeira

Udsigt over den botaniske have i Funchal på Madeira

Oplev Azorerne

Azorerne er en øgruppe i Atlanterhavet omkring 1500 kilometer vest for Portugal. Omtrent på samme breddegrad som Lissabon. Azorerne består af ni vulkanske øer, som ofte deles op i tre forskellige grupper. Den østlige øgruppe består af São Miguel og Santa Maria. Den centrale med blandt andet Pico og São Jorge og den vestlige med Flores og Corvo som de mest isolerede.

Ligesom Madeira er Azorerne kendt for deres storslåede natur. De fleste, der besøger øgruppen, ønsker at nyde naturen og landskabet, og her finder du nogle af Portugals bedste vandreruter. Øerne São Miguel og São Jorge er perfekte alternativer til en aktiv ferie. Her kommer du tæt på den smukke natur, Azorerne har at byde på. Ønsker du flere udfordringer, finder du Portugals højeste punkt på Azorerne, Montanha do Pico, som ligger på øen Pico, 2351 meter over havet.

Udsigt til det højeste bjerg i Portugal, Montanha do Pico på Azorerne

Udsigt til det højeste bjerg i Portugal, Montanha do Pico på Azorerne

Oplev det ukendte Nordportugal

Porto e Norte er navnet på den nordlige region i Portugal, hvor Dourodalen og den charmerende by Porto er områdets største perler. Nordportugal er kendt for sin gæstfri befolkning, sine mange historiske bygninger og ikke mindst sin gode portvin.

Minho-provinsen

Minho-provinsen ligger nord for Porto nær grænsen til Spanien og er stadig ukendt for mange. Her er klimaet koldere og vådere end længere mod syd, men det kan til gengæld friste med et frodigt og smukt landskab og spændende historiske byer. De to storslåede nationalparker Montesinho Naturpark og Nationalparken Peneda-Gerês er perfekte til vandreture, hvor sidstnævnte er et af Portugals syv naturunderværker.

Nationalparken Peneda-Geres er et bjergrigt naturreservat med uberørt natur og et rigt dyreliv, herunder ulve. Her findes også forhistoriske genstande, lejrpladser og vandrestier. Nationalparken er også velegnet til mountainbiking med mange naturskønne ruter.

På en aktiv ferie i Minho-provinsen er det også populært at følge pilgrimsruten Caminho Portugués, som ligger lidt syd for nationalparken Peneda-Geres.

Vinho verde

Hvis du er glad for vin, er det værd at besøge Minho-provinsen. Regionen er kendt for den friske "grønne" vinho verde. Følger du vinruten i det nordlige Portugal, vil du også opleve den interessante og historiske by Guimarães.

Udsigt over det smukke landskab med vinmarker i Dourodalen i Portugal

Udsigt over det smukke landskab med vinmarker i Dourodalen i Portugal

Storbyferie i Porto

Porto ligger 300 kilometer nord for Lissabon, ved udmundingen af floden Douro. Dette er Portugals næststørste by og et vigtigt handels- og industricentrum for det nordlige Portugal. Her kan du nyde færre turister end i Lissabon, og mere end noget andet sted kan du fornemme landets tidligere storhedstid.

Porto er på UNESCO's verdensarvsliste og byder på en spændende historie, førsteklasses gastronomi og storslåede naturoplevelser.

På ferie i Porto er det værd at tage turen til smukke Dourodalen. Dette landskab er på UNESCO's verdensarvsliste og regnes som et af Europas smukkeste rejsemål, kendt for vinmarker i terrasser, charmerende bjerglandsbyer og den mægtige Douro-flod.

Porto er også portvinens vugge, heraf byens navn. Derudover er det her, størstedelen af den portugisiske vin produceres.

Smuk solnedgang over Porto og Douro-floden

Smuk solnedgang over Porto og Douro-floden

En fantastisk ferie i et venligt land

Portugisernes venlighed er sjældent lige så sprudlende og højlydt, som det man kender fra andre sydeuropæere. Her er de generelt mere rolige, gæstfrie og imødekommende. Man kan måske kalde det en undervurderet hjertelighed, hvilket ofte passer godt til os nordboere, der er vant til en vis tilbageholdenhed hjemmefra. Få mennesker er så nemme at omgås for besøgende som portugiserne. Som turist i Portugal vil du virkelig føle dig hjemme. Uanset om du besøger en storby, et feriested eller en landsby.

Selvom det måske er lidt overdrevet at kalde Portugal for "Europas bedst bevarede hemmelighed", eftersom stadig flere opdager dette skønne ferieland, er det stadig forholdsvis nemt at undgå de største turiststrømme, når du rejser til Portugal.

Aktiv ferie i Portugal

Portugal har en 800 kilometer lang kystlinje, der inviterer til vandsport, hvor surfing, kitesurfing og sejlads er særligt populært. Den bedste surfstrand er den verdensberømte Guincho, lige uden for Cascais på Estorilkysten. Her arrangeres der årligt internationale mesterskaber. Mere moderate forhold finder du langs Algarvekysten, blandt andet i Lagos og Vilamoura.

Golf og tennis er også populært i Portugal, og det milde klima mod syd gør dette muligt året rundt. Portugal kan fremvise 14 af Europas 100 bedste golfbaner, og de fleste finder du på Algarve og i Estoril. Du finder også flere mindre golfbaner på vestkysten og i det nordlige Portugal.

Tennisbaner finder du også på de større feriesteder i Algarve, på Madeira, langs kysten ved Estoril og i området omkring Sintra.

På en rejse til Portugal vil du opdage, at landet har mange flotte områder til vandreture og cykling, samt kano- og kajakroning i nogle af landets floder som Mondego, Zêzere og Cávado. Den lange kyst og de mange floder i Portugal indbyder også til forskellige former for fiskeri.

En surfer i Lissabon-regionen i Portugal

En surfer i Lissabon-regionen i Portugal

Portugisisk kunsthåndværk

Portugal er verdenskendt for landets kunsthåndværk. De fantastiske fliser, azulejos, har en lang og historisk tradition og er måske landets mest kendte kunsthåndværk internationalt. Over hele Portugal kan du beundre azulejos, som pryder mange bygninger og monumenter både ude og inde.

På Madeira og flere steder i Nordportugal er de kendt for smukke, detaljerede broderier. Længere inde i landet, især Arraiolos, er velkendt for uldtæpper.

Vista Alegre-porcelæn fra Aveiro, lige nord for Lissabon er højt værdsat på grund af kvaliteten.

Rundt omkring i Lissabon er bygninger dekoreret med de fantastiske fliser, azulejos

Rundt omkring i Lissabon er bygninger dekoreret med de fantastiske fliser, azulejos

Hvornår er det bedst at rejse til Portugal?

Store dele af Portugal har et middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, fugtige vintre. De nordlige bjergområder har et tempereret klima med mere nedbør, og Atlanterhavsøerne Azorerne og Madeira har et udpræget oceanisk klima med små årsvariationer. Madeira kan man besøge mere eller mindre året rundt, mens Azorerne bliver noget køligere om vinteren.

Sommertørken er mest udpræget mod syd og i det østlige Algarve. Helt mod syd på Algarvekysten er der sommertemperaturer allerede fra april og ofte helt til november.

Selv om sommeren langs Portugals vestkyst bliver det aldrig rigtig varmt på grund af nordvestenvind og køligt havvand. Den varmeste måned er august med en gennemsnitstemperatur på 20-25 grader.

Fly og hotel i Portugal

Du kommer nemt til Portugal fra Københavns Lufthavn med direkte fly til Lissabon Internationale Lufthavn (LIS). Flyvetiden er ca. 4 timer og 15 minutter.

Der er også direkte fly til Faro Internationale Lufthavn (FAO), som er hovedlufthavnen på Algarve og til Porto Lufthavn (OPO) hovedlufthavnen i Porto e Norte.

Til Madeira er der i vintersæsonen direkte fly fra Københavns Lufthavn til Madeira Lufthavn (FNC). Resten af året er det med en mellemlanding.

Til Azorerne flyver du med en mellemlanding til Ponta Delgada Lufthavn (PDL).

Portugal byder på et bredt udvalg af hoteller i alle prisklasser, der passer til både familier, par og venner. Hos os kan du vælge, om du kun ønsker at bestille hotel eller en pakkerejse med fly, hotel og eventuelt lejebil inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til Portugal.

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om Portugal

Portugal er mest kendt for Algarvekystens strande, byerne Lissabon og Porto, portvin, fisk og skaldyr, historiske slotte samt øerne Madeira og Azorerne.

Portugal kan besøges hele året, men til sol- og badeferie er perioden fra april til november den bedste. Foråret og efteråret er særligt velegnede til sightseeing og naturoplevelser.

Algarve er et oplagt valg til strandliv, golf og vandsport. Lissabon er ideel til storbyferie med kultur, shopping og restauranter. Porto passer godt til dig, der interesserer dig for historie, mad og vin, mens Madeira er et populært rejsemål for natur, vandreture og en aktiv ferie.

Det tager omkring 4 timer at flyve til Lissabon og ca. 3,5 timer at flyve til Porto fra Danmark. Til Faro i Algarve tager det cirka 4 timer.

Det er varmest i den sydlige del af Portugal, især langs Algarvekysten og i den østlige del af Algarve.
Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Portugal som rejsemål

Klik for at se kortet