Rejser til Karpathos

Karpathos er en græsk ferieø mellem Rhodos og Kreta. Det bedste ved at rejse til Karpathos er måske, at du her ikke har specielt mange "musts" at besøge, men i stedet kan koncentrere dig om at nyde stranden, vandet, den flotte natur og den afslappede stemning. Karpathos by byder på en superhyggelig marina, og øen har mange gode strande.

Efter en uge eller to på Karpathos kommer du hjem igen med lidt lavere hvilepuls, end da du rejste hertil. Der sker ikke så mange ting på Karpathos, og antallet af ting du skal nå at opleve på rejsen, er befriende lavt.  Man kan groft sige, at der er tre hovedområder på Karpathos. Mange vælger at rejse til feriebyen Amopi, med sine flotte sandstrande og små hyggelige badebugter. Lefkos ligger på Karpathos vestlige side, og var til at starte med en lille fiskerby. Her er også nogle gode strande.

Selve Karpathos by eller Pigadia som den egentlig hedder, er øens største by med en del shoppingmuligheder og en superhyggelig marina med mange gode restauranter. Strandene her ligger øst for bymidten.

Øen har et kuperet landskab, og der er mange små snoede veje op langs bjergene, hvor du sagtens kan få pulsen op igen, hvis du kører en tur på cykel. Af udflugter kan nævnes den ældgamle by Olympia, hvor meget lidt er sket i de sidste 1000 år.

Pudsig detalje om Karpathos: bliv ikke overrasket, hvis din vært i restauranten præsenterer sig som «Mike» eller «John» og med den tykkeste amerikanske accent. Da øen var fattig for 100 år siden, rejste mange fra øen for at prøve lykken i f.eks USA og Canada. I de sidste 20-25 år er mange efterkommere vendt tilbage for at igen leve på øen, hvor familien oprindelig kom fra.

Hvem vil kunne lide Karpathos?

Karpathos er en udpræget destination for voksne eller for familier med helt små børn. Strandene er gode, men her er ikke helt så mange resorthoteller med mange faciliteter som f.eks på Rhodos eller Kreta.  Unge voksne som leder efter fest og et vildt natteliv, skal nok hellere rejse til en anden græsk ø. Du skal vælge Karpathos for at komme tæt på den originale græske stemning, og for at lave så lidt som muligt.

Hvornår skal man rejse til Karpathos?

Klimaet følger modellen for hele denne del af Middelhavet: Let fugtige og milde vintre, et flot forår, varm og tør sommer og et lunt efterår.  I juli og august falder ingen regn, og temperaturen kan nå de 30 grader i skyggen. Oktober kan være et godt tidspunkt at rejse til Karpathos: op mod de 23-24 grader, og lige så varmt vandet.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Rejsemål i Karpathos