Rejser til Dodekaneserne

Rejs til den græske øgruppe Dodekaneserne, længst sydøst i Det Ægæiske Hav! Her finder du kendte rejsemål som Rhodos og Kos, der lokker med fantastiske strande, spændende aktiviteter og hyggelige byer. Bestil en billig ferie til Grækenland og Dodekaneserne med Solfaktor!

Dodekaneserne som rejsemål

Dodekaneserne er en græsk øgruppe, der ligger længst sydøst i Det Ægæiske Hav, og lige vest for Tyrkiet. Navnet betyder oversat "tolv øer", hvilket refererer til de 12 hovedøer i øgruppen, men udover det har øgruppen cirka 40 småøer og rev.

Der er især syv af øerne i gruppen, der er populære rejsemål. Den største og mest kendte er Rhodos, der betragtes som "hovedstaden" i Dodekaneserne. Nord for Rhodos ligger Kos, lige uden for den sydvestlige kyst af Tyrkiet. Astypalaia ligger længst vest i øgruppen, Kalymnos ligger nord for Kos, og sydvest for Rhodos ligger Karpathos, som mange rejser til med færge. Symi og Tilos ligger mellem Rhodos og Kos.

I Det Ægæiske Hav er øerne opdelt i deres egne øgrupper. Såsom Dodekaneserne, du læser om nu, findes der også øgrupperne Kykladerne, De Ioniske Øer, Sporaderne, De Nordlige Ægæiske Øer og De Saronske Øer. Den yderst populære ferieø Kreta ligger helt mod syd, og tilhører ikke nogen øgruppe.

Populære øer i Dodekaneserne

Dodekaneserne er kendt for at have smukke strande, hyggelige byer og landsbyer samt historie og arkæologiske steder. Rhodos og Kos er måske blandt de mest populære feriedestinationer i hele Grækenland, men Karpathos er også meget populær. Alle øerne tiltrækker turister fra hele verden, især om sommeren.

Rhodos har en imponerende middelalderby, fantastiske strande som Tsambika og Faliraki, og mange historiske seværdigheder at udforske. Kos er kendt for sine ruiner fra Asklepion samt smukke strande som Mastichari og Tigaki. Og selvom Karpathos ikke har lige så mange klassiske seværdigheder, er den gamle by i Olympia et besøg værd.

Oplev Rhodos

Som den største ø i Dodekaneserne har Rhodos meget at byde på. Rhodos er det ideelle rejsemål for dig, der ønsker en varieret og spændende rejse og byder på fantastiske strande, perfekt til en ferie med sol og afslapning. 

Mange der rejser til Grækenland, for at tage på en aktiv ferie, rejser till Rhodos. Her er populære aktiviteter i form af bl.a. vandsport som vandski, windsurfing og kitesurfing samt gode muligheder for vandreture og cykelture i bjergene. Du kan også leje en bil og udforske Rhodos' mange skjulte skatte, eller gøre det til en oplevelse ved at leje en scooter eller ATV.

Øen har mange fantastiske attraktioner, herunder den smukke gamle bydel, Paladset for Storridderne af Rhodos og den imponerende Akropolis af Lindos. En ferie på Rhodos passer til både familier med børn, par, venner og ældre.

Oplev Kos

Kos er også en favorit i Dodekaneserne. Øen byder på smuk natur, og her kan du nyde solen og strandlivet på strande med fint sand og krystalklart vand. Det er et populært rejsemål for både par, familier og venner.

Der er mange spændende attraktioner på Kos for dem, der ønsker at udforske øen på en aktiv ferie. Det er populært med cykling og vandreture, især på grund af øens spektakulære natur, der byder på gode turmuligheder med en fantastisk udsigt. Hvis du ønsker at udforske øens historie, er en af de mest populære seværdigheder det antikke Asklepion - et af de vigtigste arkæologiske steder i Grækenland.

Centralt på øen finder du gode indkøbsmuligheder og mange hyggelige restauranter og caféer. Kos byder også på et livligt natteliv med mange barer og klubber, der tiltrækker turister fra hele verden.



Hoteller på Dodekaneserne