Solfaktor official logo
Billedet viser udsigten over Det Ægæiske Hav fra en hvid kirke i byen Oia på øen Santorini. Kirkebebyggelsen er klassisk hvidkalket med blå kuplede tage. Bebyggelsen ligger på en klippeskråning ned mod det blikstille og krystalklare Ægæiske Hav. Himlen er blå med få spredte skyer.

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

De græske øer

Uanset om du planlægger en romantisk bryllupsrejse, familieferie, vennetur eller en ferie på egen hånd, så vil du finde alt, hvad du måtte ønske dig på de græske øer. Der findes garanteret en ø, som passer til dine ferieønsker.

Bestil en billig pakkerejse til de græske øer og rejs trygt med Solfaktor.

Her ser du vores lavpriskalender for nogle populære græske øer. Hvis du trykker direkte på måneden, vil du få tilbud på konkrete datoer.

Hvornår er det bedst at rejse til de græske øer?

Klimaet i Det Ægæiske Hav er et typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, våde vintre. Sommertemperaturerne er normalt mellem 25 og 35 grader, og havet er varmt nok til at bade i fra maj til slutningen af september. Det er derfor også i denne periode, der er flest turister, som rejser til de græske øer, hvilket også betyder, at det er i denne periode, der er de bedste flyafgange at vælge imellem.

I løbet af vinteren kan temperaturen falde til 5-10 grader, og der kan opstå kraftige storme i området. Eftersom der er relativt få turister i vintermånederne, er der derfor mange steder, især på de små øer, der lukker for vinteren.

Populære græske øer

Der findes omkring 2500 øer af varierende størrelse i Grækenland, og heraf er omkring 200 beboede. Alt fra de store øer som Kreta og Rhodos til mindre øer, der ligger i øgrupperne Dodekaneserne, Kykladerne og de Ioniske øer. Når du rejser til Grækenland, kan vores rejsetips til de græske øer hjælpe dig med at finde de bedste strande og skjulte perler væk fra alfarvej.

Kreta

Kreta er den største ø i Grækenland og en af landets absolut mest populære destinationer. Alligevel kan du selv i højsæsonen finde fredfyldte steder, hvor livet går sin rolige, vante gang. Her kan du opleve alt fra charmerende landsbyer og smuk natur til lange strande og livlige byer. Kreta byder også på vigtige historiske seværdigheder som oldtidsbyen Knossos og det arkæologiske museum i hovedstaden Heraklion. Med andre ord er Kreta det perfekte valg for dig, der ønsker både strandliv, kultur og varierede oplevelser på én og samme ferie.

Populære rejsemål på Kreta

Kykladerne

For mange rejsende er Kykladerne, med alle de hvidkalkede huse og kirker med blå kupler, selve symbolet på de græske øer. Når du ser billeder fra det græske øhav, er disse sandsynligvis fra Santorini.
Kykladerne ligger midt i Det Ægæiske Hav mellem Kreta og det græske fastland og består af 140 øer, hvoraf kun 24 er beboede, og de er populære, fordi de byder på noget for enhver smag.  
Santorini er en fantastisk vulkanø, og her ligger hovedlufthavnen i Kykladerne. Fra havnen sejler både rundt til hele øgruppen. Paros og Naxos er populære øer for familier, Ios er for de yngre festglade, Mykonos er livlig, mens Andros, Kea, Serifos, Sifnos, Milos, Sikinos, Syros, Antiparos, Tinos, Amorgos og Anafi byder på en rolig atmosfære og mere intime, unikke oplevelser.
Denne variation og de gode færgeforbindelser mellem øerne gør Kykladerne perfekte til øhop og en ekstra oplevelsesrig ferie.

Kort over øgruppen Kykladerne i Grækenland

Kort over øgruppen Kykladerne i Grækenland

Populære rejsemål i Kykladerne

Santorini

Santorini ligger i det sydlige Ægæiske Hav og er kendt for kridhvide huse med blå kupler, spektakulære solnedgange og en romantisk atmosfære. Øen bliver også ofte omtalt som den mest romantiske ø i Grækenland. Især byerne Fira og Oia er blandt de mest fotograferede i Grækenland. Den dramatiske, vulkanske historie betyder også, at de fleste strande på Santorini har sort lavasand. Rejser du til Santorini, må du ikke gå glip af at smage på de lokale vine og spadsere rundt i de smukke byer.

Mykonos

Maleriske Mykonos er kendt for sit natteliv, sin farverige arkitektur og det blågrønne vand, som Det Ægæiske Hav er så berømt for. Dette er et populært rejsemål for unge, der vil feste og nyde livet, men øen har også en roligere side, hvor du kan slappe af på de smukke strande og udforske øens historiske og kulturelle attraktioner.

Paros

Smukke Paros er kendt for de smukke hvide strande, det krystalklare vand og charmerende landsbyer som hovedbyen Parikia, og den velkendte by Naoussa. Øen er også kendt for sin traditionelle keramik og kulinariske oplevelser. Tag på opdagelse, hvor du kan udforske antikke steder, gamle klostre og en række små øer omkring Paros, blandt andet er en udflugt til “lillebror”-øen Antiparos et besøg værd.

Naxos

Naxos er også kendt for de smukke strande, det krystalklare hav og de maleriske landsbyer. Dette er den største ø i Kykladerne og er kendt for sin smukke natur, hvor der er mange vandre- og naturstier at udforske, hvilket gør øen perfekt til en aktiv ferie. Naxos er også kendt for historiske, gamle ruiner og middelalderslotte. Naxos by har en charmerende havnepromenade og en livlig atmosfære med restauranter, barer og butikker.

Dodekaneserne

Øgruppen Dodekaneserne ligger i det sydøstlige Ægæiske Hav, ud for Tyrkiets kyst. Denne solrige øgruppe er kendt for sine strande med krystalklart vand, men også for vigtige arkæologiske fund og imponerende monumenter fra middelalderen og den byzantinske tid.
Dodekaneserne består af 12 større øer, omkring 150 mindre og 26 beboede øer. De mest kendte er Rhodos, Kos, Karpathos, Kalymnos, Leros, Tilos og Symi, hver især med deres unikke charme.
Især Rhodos og Kos var på grund af deres beliggenhed særdeles eftertragtede længe før de første solhungrende turister fandt vej hertil. Indtil nyere tid har skiftende magthavere, herunder romere og korsriddere, derfor sat deres tydelige præg på Dodekaneserne.

Kort over øgruppen Dodekaneserne i Grækenland

Kort over øgruppen Dodekaneserne i Grækenland

Rhodos

Rhodos er kendt for sin rige historie, smukke natur og imponerende middelalderarkitektur. Øen er en del af øgruppen Dodekaneserne sydøst i Det Ægæiske Hav. Den gamle bydel i hovedstaden Rhodos by står på UNESCOs verdensarvsliste, og er en smuk gammel bydel med historiske bygninger og ruiner fra antikkens Grækenland. Er du på ferie på Rhodos, bør du også opleve den smukke by Lindos, som har et spændende, historisk slot. Rhodos har også nogle af de bedste strande, du kan finde på de græske øer, hvor mange egner sig godt til windsurfing og dykning.

Kos

Kos har en lang historie og er kendt for sine gamle ruiner, med det berømte Asklepieion-templet som en af øens hovedattraktioner. Kos har også smukke strande, krystalklart vand og en livlig atmosfære med restauranter, barer og natklubber. Her finder du et bredt udvalg af aktivitetsmuligheder som forskellige typer vandsport samt cykel- og vandreture.

De Ioniske Øer

I det Ioniske Hav vest for det græske fastland, mellem Grækenland og Italien, ligger de Ioniske Øer, som lokker de rejsende med det turkise hav, idylliske strande og charmerende landsbyer. På græsk er øgruppen kendt som Heptanese, som betyder ”De syv øer”. Af disse syv øer er det Korfu, Zakynthos, Kefalonia og Lefkas som er de mest populære rejsemål.
Tag på en bådtur og dyk ned i det krystalklare vand ved Smuglerbugten på Zakynthos, kendt for skibsvraget, der ligger på stranden. Udforsk den historiske atmosfære i Korfu by hvor gamle fæstninger og gyder venter på at blive opdaget.
For vandreentusiaster byder Kefalonia på en række naturskønne oplevelser som for eksempel en tur til Melissani-søen, og Drogarati-grotten for at opleve det fantastiske geologiske vidunder.
Lefkas byder på fantastiske strande, idylliske bjerglandsbyer og den charmerende by Lefkada med smuk arkitektur og et godt udvalg af taverner og barer.
En rejse til de Ioniske Øer er garanteret en afslappende ferie, hvor man bare skal nyde det autentiske, græske øliv, lækker græsk mad på lokale taverner og en uforglemmelig rejse gennem kultur, historie og maleriske omgivelser.

Udover disse populære øer, på fastlandet mellem Lefkas og Korfu, ligger det fantastisk idylliske rejsemål Parga. For at rejse til Parga og Lefkas flyver du til Preveza. Lefkas ligger syd for Preveza og har broforbindelse fra fastlandet. Parga ligger en times kørsel nord for Preveza tættere på Korfu, så vi anbefaler at have en lejebil.

Kort over de Ioniske Øer i Grækenland

Kort over de Ioniske Øer i Grækenland

Korfu

Korfu er den syvende største ø i Grækenland, og er den nordligste af de Ioniske Øer, som ligger ved grænsen til Albanien. På Korfu finder du alt det, du kan ønske dig af et rejsemål. Historie med spor fra alle tidsepoker, flotte strande, bjerge, frodig natur og krystalklart vand. Engang havde Europas kongehuse Korfu som deres ferieparadis, og det er nemt at forstå hvorfor.

Kefalonia

Kefalonia er den største af de Ioniske Øer og er kendt for det varierede landskab med høje bjerge, frodige skovområder og langstrakte strande. Det er et attraktivt rejsemål, og mange betragter Kefalonia som en af de smukkeste øer i Grækenland: Her tiltrækkes turister, som ønsker at opleve græsk idyl, spektakulær natur og rig historie, og du finder de populære rejsemål som Lixouri, Svoronata, Lassi, Agia Efimia og Fiskardo.

Lefkas

Lefkas er en af de Ioniske øer, som ligger nord for Zakynthos og syd for Korfu. Der er broforbindelse til fastlandet, hvilket gør det nemt at besøge øen. Til trods for at Lefkas, også kaldet Lefkada, har været et populært turistmål gennem mange år, har øen bevaret sin egen charme med familiedrevne tavernaer og stemningsfulde bjerglandsbyer. Nede ved det turkisblå hav kan du slappe af på øens mange strande, som for det meste består af sand og småsten.

Zakynthos

Zakynthos har langstrakte strande og er den tredjestørste og sydligste af de græske øperler i det Ioniske Hav. Det er en børnevenlig ø med fantastiske strande, der passer godt til familier. Strandene på Zakynthos er smukke med lyst, fint sand, hvor nogle er lange og smalle i formen, mens andre ligger i en bugt omkranset af spektakulære klippeformationer. Shipwreck Beach, som er en af Grækenlands mest berømte strande, har navn efter et skibsforlis og er blot en af de mange flotte strande, som kun er tilgængelige med båd. Nogle af strandene er fredet og har afspærrede områder, fordi Caretta caretta-skildpadderne lægger æg her. Denne art var næsten udryddet for nogle år siden, men takket være aktiv naturbevarelse er bestanden kommet sig noget.

De nordlige ægæiske øer

De nordlige ægæiske øer ligger i den nordlige del af Det Ægæiske Hav mellem Grækenland og Tyrkiet, og inkluderer blandt andet Chios, Lesbos, Samos og Thassos. Disse øer er smukke og spændende, fordi de i visse områder har bevaret mere af deres græske karakter end for eksempel nogle af øerne i Kykladerne og Dodekaneserne. På grund af afstandene mellem dem er denne øgruppe heller ikke den mest oplagte til ø-hop. Du vil dog næppe ønske at forlade dit udvalgte øparadis, når du først er der.

Kort over de nordlige ægæiske øer i Grækenland

Kort over de nordlige ægæiske øer i Grækenland

Samos

Samos er den sydligste af de nordlige ægæiske øer og ligger tæt på Tyrkiets kyst. Øen byder på en fin kombination af smukke strande, frodig natur og spændende historie. Landskabet består af bjerge, skove og kystlinje, og Samos regnes som en af de grønneste øer i Grækenland. Samos er også kendt for sin vinproduktion med flere vingårde, som du kan besøge. Hovedstaden Samos by (Vathy) har en charmerende havnepromenade, og der findes flere historiske seværdigheder, blandt andet Heraion-templet som står på UNESCOs verdensarvsliste. Samos passer godt både til dig, der ønsker afslapning på stranden, og til dig, der vil kombinere ferien med oplevelser og aktiviteter.

Udsigt over Samos by, hovedstaden på øen Samos

Udsigt over Samos by, hovedstaden på øen Samos

De Saroniske Øer

Uden for Athen ligger de Saroniske Øer, som er nemme at komme til med båd fra Piræus. Rejsemålene er rige på historie, kultur og naturskønhed. Her kan du nyde den lækre græske mad på lokale tavernaer.
Ægina som ligger tættest på Athen, er kendt for sine pistacieplantager og det imponerende Aphaia-tempel. Hydra er en bilfri ø med en malerisk havn og traditionelle græske huse. Poros er delt i to af en smal kanal, og i byen oplever du den lokale atmosfære. Spetses er en elegant ø med neoklassisk arkitektur, smukke strande og skovklædte bakker. Agistri er en lille og uberørt ø, hvor du kan nyde roen på strandene i naturskønne omgivelser.

På fastlandet syd for hovedstaden Athen ligger den 70 kilometer lange kyststrækning, som udgør Athens Riviera. For mange er dette stadig et lidt ukendt område, men her finder du mange små, hyggelige rejsemål med en rig historie og dejlige strande.

Kort over de Saroniske Øer i Grækenland

Kort over de Saroniske Øer i Grækenland

Sporaderne

Sporaderne ligger nordøst for Athen og består af øerne Skiathos, Skopelos, Alonissos og Skyros, og byder på smukke strande, frodig natur og charmerende småbyer. Skiathos er især kendt for sine strande, Skopelos for sin grønne natur og “Mamma Mia”-kulisser, mens Alonissos og Skyros giver en roligere og mere autentisk oplevelse. Her kan du nyde bådture mellem øerne, opdage skjulte strande og kombinere ferien med vandreture, snorkling og gode madoplevelser med frisk fisk og skaldyr samt græske specialiteter.

Kort over alle øgrupperne i Grækenland samt Kreta

Kort over alle øgrupperne i Grækenland samt Kreta

Fly og hotel i Grækenland

Det tager ca. fire timer at flyve fra Danmark til Grækenland, og i sommerhalvåret er der mange direkte flyvninger at vælge imellem. Et godt udgangspunkt for øhop på de græske øer er at flyve til hovedstaden Athen, Santorini som er hovedlufthavnen i Kykladerne eller Rhodos som er den største lufthavn i Dodekaneserne.

Mange af de mindre græske øer har ikke lufthavne, og så er du afhængig af at tage båden, og alle disse steder har gode bådforbindelser ud til det græske øhav.

Hos os kan du vælge, om du kun ønsker at bestille hotel, eller en pakkerejse med fly, hotel og eventuel lejebil inkluderet.

Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde det bedste alternativ til din rejse til de græske øer i Grækenland.

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål om De Græske Øer

Det bedste tidspunkt at rejse til de græske øer er mellem maj og slutningen af september. Her er der gode flyforbindelser, og temperaturen ligger mellem 25 og 35 grader – perfekt til sol og strand.

Mange af de mindre græske øer har ikke lufthavne, og her er du derfor afhængig af at tage båd. Lufthavnene i Athen, Santorini og Rhodos har alle gode bådforbindelser ud til den græske øverden. De fleste starter deres øhop fra hovedstaden Athen.

De billigste øer er typisk de største og mest populære som Kreta, Rhodos og Kos, fordi et stort udvalg af overnatningsmuligheder holder priserne nede.

Blandt de smukkeste øer er Santorini med sine hvide huse og blå kupler, Kefalonia med sin smukke natur, Mykonos med farverig arkitektur samt Sporaderne, især Skopelos og Skiathos, med frodig natur og idylliske strande.

Filmen Mamma Mia blev indspillet på Skopelos, som med sine smukke omgivelser og grønne landskaber skabte den perfekte filmstemning.

Populære rejsemål

Få en smagsprøve og se mere nedenfor