Solfaktor official logo
Maldiverne

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til eksotiske rejsemål

Drømmer du om at opleve paradis? Vil du gå langs kridhvide sandstrande med turkisblåt hav og frodig natur på smukke øer som Mauritius, Maldiverne og Seychellerne? En ferie her eller på en eksotisk destination i Asien vil give minder for livet. Book din rejse til eksotiske oplevelser med Solfaktor!

Mauritius

Mauritius ligger i Det Indiske Ocean og er en destination, de færreste dansker har oplevet. Denne forholdsvis store ø (ca. fire gange Bornholms størrelse)  er et paradis for strandelskere. Her får du smaragdgrønt vand, frodige landskaber og en spændende, lokal kultur. Her er strande som Belle Mare og Trou aux Biches, hvor du kan slappe af og nyde livet, slikke sol eller snorkle og dykke. Når du skal have en pause fra solen, kan du besøge den botaniske have i Pamplemousses med sine flotte planter, eller besøge det farverige marked i Port Louis for at snuse til den lokale kultur. Udforsk Grand Bassin, en hellig sø omgivet af hinduistiske templer, og tag op til den flotte udsigt fra bjerget Le Morne Brabant.

>> Læs mere om din rejse til Mauritius her

Maldiverne

Maldiverne er for mange den ultimative drømmedestination. Maldiverne består af hele 1.200 øer, men kun 200 af dem er beboede af mennesker. Øgruppen ligger i Det Indiske Ocean og her får du hvide sandstrande og idylliske turkisblå laguner - perfekte betingelser for afslapning, vandsportsaktiviteter, snorkling og dykning i det farverige koralrev.  Det er populært at overnatte i luksuriøse bungalows på vandet, og dette er en unik oplevelse i sig selv. Måske besøger du hovedstaden Malé? Her er  livlige markeder og kulturelle seværdigheder, herunder den gamle moske, hvor der om fredagen kaldes til bøn. Du kan også tage med på fisketure eller delfin- og hvalsafari på din ferie til Maldiverne.

>> Læs mere om din rejse til Maldiverne her

Seychellerne

Seychellerne er et tropisk paradis i Det Indiske Ocean. Bare navnet fortæller, hvad der venter dig her: blændende hvide strande, krystalklart vand og eventyrlig ferie. Vil du have strande i verdensklasse?  Strandene ved Anse Lazio og Anse Source d'Argent er blandt de smukkeste i verden, og en tur med båd til naboøer som La Digue og Praslin er en stor oplevelse. Det er populært at dykke og snorkle for at opleve den biodiversitet, der gemmer sig i koralrevene under overfladen. Tag  måske en pause fra stranden, og besøg naturnationalparker som Vallée de Mai og Morne Seychellois, hvor du kan vandre i uspoleret natur. Hovedstaden hedder Victoria og ligger på Mahé, den største ø. Her møder du en livlig atmosfære med lokale markeder, gode restauranter og historiske steder.

>> Læs mere om at rejse til Seychellerne her

Oplev spændende destinationer i Sydøstasien

Tag med os på en stor og fantastisk rejse til fascinerende destinationer i Sydøstasien, fra Indonesien med sine utallige øer og storslåede strande til Thailand med sine eventyrlige oplevelser og smukke natur.

Indonesien

Indonesien er verdens største øgruppe! Her er over 17.000 øer, hvor Bali nok er den mest kendte destination. Bali byder på en blanding af frodig natur, smukke strande og rig kultur, som tiltrækker turister fra hele verden år efter år. Her kan du opleve smukke strande som Kuta Beach, der er kendt for sin livlige atmosfære og gode surfingforhold, og Nusa Dua Beach, som venter med hvide sandstrande i fantastiske omgivelser. For de eventyrlystne: tag ud for at snorkle og dykke i det krystalklare vand omkring Menjangan Island. Nyd solopgangen ved Uluwatu-templet, og udforsk det livlige marked for kunst og kunsthåndværk i  den hellige by Ubud. Tanah Lot-templet og de historiske vandpaladser i Tirta Gangga giver et indblik i Balis rige kulturarv, hvor steder som Seminyak og Kuta frister med strande og et intensivt natteliv.

>> Læs mere om din rejse til Indonesien her

Thailand

Thailand er kendt som "Smilets Land". Her møder du også en fantastisk gæstfrihed og landet byder på en eventyrlig kombination af kultur, natur og feriemuligheder. Phuket er en populær feriedestination med herlige strande og et intensivt natteliv, hvor Krabi byder på afslappede dage på stranden på kridhvide strande. Øen Koh Samui byder på ferieidyl for hele familien, og et besøg i den hektiske hovedstad Bangkok byder på alt fra majestætiske templer til det pulserende marked i Chinatown.

Et besøg i Thailand er ikke komplet uden at smage på den lækre lokale mad, enten som fast food på et gadehjørne eller på en luksusrestaurant. Thailand er et fantastisk land at rejse til, her har du det hele i en unik kombination af smuk natur, venlig kultur, lækker mad og bare i det hele gode betingelser for en god ferie.

>> Læs mere om din rejse til Thailand her

Oplev store lande som USA og Mexico

Tag over Atlanten og oplev USA! Store oplevelser, masser af eventyr og fantastisk natur venter på dig. Eller tag til Mexico, der byder på mangfoldig kultur, historiske skatte og smukke naturoplevelser.

USA

USA er et land med uendelige muligheder.  I det solrige Florida (som kalder sig selv for "The sunshine state") kan du nyde de lange strande og det pulserende natteliv i Miami, mens du i Orlando kan besøge forlystelsesparker som Walt Disney World og Kennedy Space Center. New York er lidt som en verden i sig selv, og her er ikoniske vartegn som Times Square og Central Park. I San Francisco i Californien, kan du besøge den berømte bro Golden Gate og Chinatown, og San Francisco er også et godt udgangspunkt for at tage på vinferie i f.eks Napa Valley. En ferie til USA byder på en bred vifte af oplevelser. Uanset om du vil udforske storslået natur, historiske monumenter, kulturelle attraktioner eller kulinariske oplevelser, finder du noget i dette enorme land med de uendelige muligheder.

>> Læs mere om din rejse til USA her

Mexico

Mexico er en måske lidt overset feriemulighed for os danskere. Men her er mange muligheder: på østkysten ligger feriebyen Cancún med hvide, caribiske strande, der indbyder til afslapning og vandsportsaktiviteter som snorkling og dykning. Lidt længere sydpå ligger Playa del Carmen med nogle af landets bedste strande og et livligt natteliv. I den pulserende hovedstad, Mexico City, kan du udforske historiske perler som Zócalo-pladsen og slottet Chapultepe - og bare fornemme, at du er i en af verdens største byer. Mexico er et land, der byder på både sol og hav, mangfoldig kultur og eventyrlig natur - en sand skattekiste af oplevelser - og med et spændende og lækkert lokalt køkken.

>> Læs mere om at rejse til Mexico her

Oplev Emiraterne - eksklusivt og med solgaranti


For en unik ferie med luksus og moderne eventyr på programmet, skal du tage til Emiraterne. Emiraterne består af syv forskellige og uafhængige emirater, men den mest kendte by er nok Dubai. Her kan du beundre de futuristiske skyskrabere i Downtown, shoppe i Dubai Mall og besøge det ikoniske Burj Khalifa. I Dubai kan du bo på nogle af klodens mest eventyrlige hoteller!

I nabobyen Abu Dhabi kan du opleve den imponerende Sheikh Zayed-moské eller besøge en slags kopi af Louvren i Paris  - Louvre Abu Dhabi. For dig, som vil have lidt mere luft, fred og ro, byder Ras al-Khaimah nord for Dubai på smukke strande med bjergudsigt som baggrund, hvor den mere traditionelle by Sharjah byder på fantastiske museer og lokale markeder.

>> Læs mere om at rejse til Emiraterne her

Hvornår er det bedst at rejse langt væk - til en eksotisk destination?

Man kan besøge eksotiske destinationer året rundt, men der er nogle forskelle at tage højde for. Det bedste tidspunkt at besøge Mauritius er fra maj til december, når vejret er tørt og varmt. Højsæsonen på Maldiverne er fra november til april, dette gør at man er uden for monsunsæsonen. Tag til Seychellerne om foråret (april og maj) eller i efteråret (oktober og november). Den bedste og mest tørre periode i Thailand og Indonesien er fra november til marts.

Mexico tiltrækker besøgende hele året rundt med sit stabile, varme klima i princip hele året, og USA er mest populært at besøge om foråret og efteråret, men sommeren i f.eks Californien er fantastisk.

Højsæsonen for rejser til Emiraterne er fra oktober til marts. Sommeren kan være meget varm.

5 tips til at spare penge på en ferie til en eksotisk destination

Hvis du drømmer om at rejse langt væk til eksotiske strande, er det ofte dit budger, der forhindrer dig i at realisere din drøm 100% fuldt ud. Her er 5 tips til, hvordan du kan gøre din ferie til eksotiske destinationer til virkelighed- og det kan faktisk være billigere, end du tror! 

1) Sammenlign priser i en rejsesøgemaskine
Brug Solfaktors rejsesøgemaskine til at sammenligne priser og tilbud på fly og hoteller. På den måde kan du nemt finde den rejse, der passer bedst til dine ønsker og dit budget, hvilket gør planlægningen af din ferie nemmere. Her får du et billede af, hvad som kan lade sig gøre.

2) Fleksible rejsedatoer
Hvis du kan være fleksibel med dine rejsedatoer, kan du finde gode tilbud og priser på din ferie. Selv små forskelle i dit valg af datoer kan have en stor indflydelse på priserne, både for fly og hotel.  Planlæg din ferie i god tid, og book så  tidligt du kan. På den måde får du næsten altid lavere priser på både fly og hotel. Priserne på rejser stiger op til afrejsedato - men når det er sagt, kan der komme gode tilbud i sidste øjeblik, men måske ikke til den destination du vil rejse til!

4) Køb en pakkerejse
Du kan spare mange penge ved at vælge en pakkerejse til eksotiske destinationer. Solfaktor tilbyder fleksible pakkerejser, som inkluderer både fly og hotel, og på nogle destinationer kan du også tilkøbe transport og aktiviteter. Med en fleksibel pakkerejse kan du også være sikker på, at du også har den danske rejsegaranti i ryggen.

5.) Rejs i lavsæsonen
Hvis du vælger at rejse uden for sæsonen, kan du spare mange penge. Der er mange eksotiske destinationer, som er lige så smukke uden for sæsonen, og på tropiske destinationer regner det ofte kun i korte perioder. Ikke alene er det billigere at rejse i lavsæsonen, men du vil også kunne opleve destinationen med færre turister.