Solfaktor official logo
En kvinde står og kigger ud over Middelhavet fra Kaputas Beach ved Kas i Tyrkiet

Fly + Hotel

Kun hotel

Europas billigste rejsemål

Få mest muligt ud af dine feriepenge!

Mange af os har været i en situation, hvor vi har haft mindre at gøre godt med før en ferie, men med et par strategiske greb kan du gøre din ferie billig og overkommelig. Uanset om du planlægger en sommerferie, en efterårsferie eller en vinterferie, kan du undersøge, om der er nogen valutaer, som er svagere end den danske krone, og i hvilke lande du får mest ud af pengene. Du vil ofte opdage, at nogle af disse lande er mindre kendte som feriedestinationer, men alligevel kan give dig mindeværdige oplevelser.

Disse destinationer er blandt Europas billigste

Polen

Polen er måske ikke den første destination, du tænker på, når der er snak om sol- og badeferie, men kysten ved Østersøen i Polen er en god mulighed, hvis du er på udkig efter en billig ferie med et behageligt klima. Desuden er det kun en kort flyvetur væk, hvilket selvfølgelig er endnu bedre!

Badebyen Sopot byder på brede, gyldne strande ved Østersøen. Hotellerne ligger på rad og række langs stranden, fra enkle pensionater til luksuriøse hoteller og resorts til rimelige priser. Om aftenen bevæger livet sig væk fra stranden og ind i Sopots gader. Her kan man nyde god mad på utallige restauranter og fortsætte aftenen på en af de mange barer.

Gdynia har en lang kystlinje med flere smukke sandstrande. Byen er relativt lille, men der er stadig masser at lave og mange aktiviteter at vælge imellem. Fra en række museer, teatre og kunstgallerier til musikfestivaler, madfestivaler og kulturelle begivenheder er Gdynia et sted, hvor du kan opleve en autentisk polsk atmosfære.

Gdansk er en velkendt og elsket favorit blandt skandinavere! Her kan du udforske den charmerende gamle bydel, tage på bådture på floden, cykle og gå langs kysten, shoppe eller bare slappe af på de nærliggende strande. Gdansk er den ideelle by at bruge som base, hvis du foretrækker byliv og aktiviteter frem for ren afslapning på stranden. Mange europæere rejser også til Polen på ferie, simpelthen fordi det er billigt, og man får mere for pengene.

Bulgarien

Bulgarien kan friste med dejlige sol- og badeferier ved Sortehavet. Bulgarien har været en populær feriedestination i mange år, og det er stadig et billigt sted at holde ferie. Her kan du nyde behagelige badetemperaturer og lange sandstrande med masser af plads. Sunny Beach, Burgas, Varna og Sozopol er nogle af de mest populære feriedestinationer i Bulgarien.

Tyrkiet

Tyrkiet er en klar feriefavorit blandt danskere, og det er let at forstå hvorfor. Landet byder på en lang række populære rejsemål og et stort udvalg af oplevelser - der er noget for enhver smag. Desuden har Tyrkiet et stort udvalg af All Inclusive-hoteller, som gør det nemt at holde budgettet under kontrol. Alanya, Side, Belek og Antalya er nogle af de mest populære sol- og stranddestinationer i Tyrkiet. For en storbyferie er Istanbul perfekt.

Image

Blue Lagoon og Oludeniz Beach i Fethiye i Tyrkiet.

Albanien

Albanien er tidligere blevet overset til fordel for sine berømte naboer som for eksempel Grækenland, men flere rejsende er begyndt at opdage dette vidunderlige rejsemål. Landet byder på uberørte strande, smuk natur, historiske byer, varm gæstfrihed og lækker mad. Måske er det på tide at tage til Albanien? For strandferier i Albanien er Durres, Saranda og Vlore populære destinationer.

Montenegro

Montenegro har mange af de samme kvaliteter som nabolandet Kroatien - uberørte strande med krystalklart vand, idylliske middelalderbyer og et velsmagende, traditionelt køkken. I modsætning til sin nabo er Montenegro stadig en uopdaget perle, der er billig at rejse til, og som kan prale af god infrastruktur og et bredt udvalg af hoteller og feriehuse. Budva, Kotor, Tivat og Becici er nogle af de mest populære destinationer i Montenegro.

Serbien

Langs Balkanhalvøens kyststrækning finder vi mange populære rejsemål, men lidt længere inde i landet er der også smukke og uudforskede destinationer. Serbien er et af disse, og sammen med den begrænsede turiststrøm og de lave priser er Serbien et spændende sted at besøge. På en rejse til Serbien og Beograd vil du opleve autentiske kulturoplevelser og uberørt natur til billige penge.

Rumænien

For mange er Rumænien og Bukarest et ukendt rejsemål. Ikke desto mindre har dette land meget at byde på. Et væld af kulturelle oplevelser, besøg i middelalderlandsbyer, fantastisk natur og en spændende hovedstad - Bukarest. Denne by med over 2,1 millioner indbyggere er en billig mulighed for en storbyferie, og du finder en kombination af historiske seværdigheder, natteliv, moderne kultur og shopping.

Slovakiet

Slovakiet er en billig destination i Europa, men også et land, der er ukendt for de fleste som turistmål. Slovakiet ligger i en "cirkel" med Østrig, Tjekkiet og Ungarn og er et land fuld af seværdigheder, naturoplevelser og muligheder for en storbyferie til Bratislava. Ellers er Slovakiet især kendt for sit store antal slotte og eventyrslotte, der ofte har flere hundrede års historie. Slottet Spis stammer fra det 12. århundrede og dækker 41.000 kvadratmeter. Dette slot er på UNESCO's verdensarvsliste.

Image

Langs Østersøen finder du kilometervis af smukke strande. Som her fra Sopot i Polen

Populære rejsemål

Få en smagsprøve og se mere nedenfor